torsdag den 2. september 2010

Den gnostisk lære.

Det græske ord gnosis betyder visdom eller indsigt. Gnostikerne lærte, at mennesket gennem udvikling af bevidstheden og forståelse(visdom) kan nå frem til en direkte forståelse af de for nogle skjulte dimensioner i Skabelsen. Gnostikerne hævdede, at de repræsenterede den kristendom som den kom til udtryk i Jesus lære. En af de første gnostikere var Valentinus, der virkede som lærer i filosofi i Rom mellem årene 135 og 160 e.Kr.


Gnosticismen blev efterhånden en farlig konkurrent til kirkens etablerede magtapparat. Hvis det enkelte menneske kunne knytte en direkte kontakt til Guddommen, ville kirkens og præsteskabets position som formidlere mellem Gud og mennesket være truet, og dermed ville også kirkens økonomiske og politiske magt komme i farezonen. Gnostikerne blev derfor udsat for svære forfølgelser i det fjerde og femte århundrede, men gnosticismen overlevede som en esoterisk( betyder“skjult”)understrøm gennem middelalderen. Den kom til udtryk hos katarerne i Sydfrankrig i 1100 - 1300 tallet, i enkelte klostersamfund, og hos kristne mystikere.

I dag er interessen for gnostisk kristendom øgende også indenfor mange tros samfund.
Gnosticismen er en balance mellem 2 yder punkter, som kan være repræsenteret af eks. Kødet og ånden eller som i yen og yang. Eller i det feminine mod det maskuline. mm.
For Gnosticismen, er det ej heller vigtigt i hvilken religions retning, man har modtaget sin barndoms lære, da budskabet i de forskellige religions retninger er ens dvs. troen på en gud er dog nødvendig, for at forstå budskabet. Det er også her ved, at Gnosticismen har mange fjender, da de hævder at netop deres trosretning har patent på den eneste rigtige gud. Gnosticismen tilhører ikke og understøtter ej heller, nogle dogmer. Gnosticismen støtter det personlige tilhørs forhold, til gud og ser gud som ren kærlighed. Gnosticismen ser på det frie menneskes valg, som en gave. En illustration kunne være i visdom, styrke og skønhed. Visdom til at forstå, styrke til at bære og skønhed til at se.
For mig er Gnosticismen lig med rigdom som skrevet i Thomas evangeliet.

Hvis de, som leder jer, siger til jer: "Se, Riget er i himlen!" så må himlens fugle da være forud for jer! Hvis de siger til jer: "Det er i havet!" så må fiskene da være forud for jer! Nej, Riget er inden i jer og udenfor jer. Når I kender jer selv, da skal I blive kendt, og I vil indse, at det er jer, som er sønner af den levende Fader. Men hvis I ikke kender jer selv, da er I i fattigdom, og I er fattigdommen."

Gnosticismen er for mig sandheden vejen og livet eller Jesus lærer, det samme som i visdom, styrke og skønhed hvor netop sandheden er styrke til at bære den. Vejen er visdom så vi kan følge den rette vej og leve i bevægelse. Livet er skønhed til se kærlighedens og tolerancens lys. Eller endnu en måde, at beskrive det på. Som i tro, håb og kærlighed. Hvor kærligheden er størst da det er den der giver de andre 2 mening for hvad er tro uden kærlighed er det ikke bare en tom skal af dogmer og hvad er håb uden kærligheden er det ikke bare en stakåndet profan(betyder “materiel") løgn. Men med kærligheden har de en styrke som ingen kan bryde. Kærligheden der det der slutter ringen. Altså er tro og håb noget profant uden kærligheden, netop balancen mellem de to mod stillet forhold.



Af Franck Krogh.