Betegnelsen for det træ, der giver evigt liv og som Gud ved verdens skabelse plantede i midten af paradisets have. Livets træ er ikke at forveksle med kundskabens træ, som var det træ Adam og Eva i ulydighed mod Gud spiste af, hvorefter de blev smidt ud af haven.
En symbiose(af græsk: sym = "sammen" + bios = "liv") mellem det kødelige liv på jorden og det åndelige evige liv. Hvor kundskabens træ repræsenterer det kødelige og livets træ repræsenterer det åndelige evige liv. Her er der en lille historie der fortæller lidt om netop symbiosen mellem disse to træer.
”Dengang, da alting begyndte, havde Gud skabt Himmelen og Jorden. Og Gud skabte de første to mennesker: Adam og Eva.
Og til Adam og Eva lavede Gud den flotteste have eller park, som du kan tænke dig. Med bakker og dale og alle slags træer og planter.
Haven var fuld af alle slags frugttræer og grønsager.
Der var skove, fulde af store træer, man kunne klatre i, krat og buske, hvor man kunne gemme sig og bygge huler, store plæner med grønt græs, hvor man kunne løbe og lege. Haven hed Paradiset eller Edens have.
Midt i den vidunderlige have stod det mægtige LIVETS TRÆ. Det var så stort, at dets krone voksede ind i skyerne og dets tykke rødder drak af selve Verdensdybet. Ved rødderne af livets Træ sprang fire floder ud og løb derfra ud i hele verden, og hvis man spiste af de frugter, som hang på livets Træ, kunne man leve evigt.
Men tæt ved Livets Træ groede et andet træ, som hed Kundskabens Træ. Og Gud havde sagt til Adam og Eva: I må spise af al den frugt, der er her i haven. Men I må ikke spise af Kundskabens Træ, for de æbler kan I ikke tåle. hvis I spiser af dem, skal I dø!” Det gjorde Adam og Eva nysgerrige - da slangen fristede dem, kunne de ikke modstå det. De spiste af de forbudte frugter. Sådan brød de venskabet med Gud for at blive klogere på sig selv.
Nu kunne Adam og Eva ikke længere blive i Edens Have. De måtte gå ud, langt væk fra haven, hvor hårdt arbejde, sult, lidelse og død ventede dem.
Men ét håb havde de dog fået med: For da Gud lukkede dem ud af haven, havde han sagt, at forvisningen fra Edens Have ikke skulle vare for altid.
“Engang vil jeg sende Barmhjertighedens Olie til dig!” havde Gud sagt til Adam. Adam blev en gammel mand på 932 år og efterhånden meget træt af at leve, han og Eva havde måttet arbejde hårdt for at opdyrke jorden. Deres ene søn Kain havde slået sin bror Abel ihjel og var flygtet langt væk bagefter. Nu var Eva også død. Og det var alt sammen sket, fordi de havde spist af Kundskabens Træ.
Adam havde ikke lyst til at leve mere. han sagde til sin tredje søn, Seth: “Min søn! Du må gå til Edens Have, hvor Eva og jeg kom fra, og tale med den engel, der står vagt ved haven.”
“Ja”, sagde Seth, “men hvor ligger Edens Have? Og hvad skal jeg sige?”
“Du skal gå mod øst, mod solopgangen”, sagde Adam.
“Og du skal sige til englen, at jeg er træt og aflivet og ønsker at dø. Jeg vil gerne vide, hvornår jeg får lov til det. Og så beder jeg om, at Gud vil sende mig den “Barmhjertighedens Olie”, som han lovede mig, da jeg blev jaget ud af Edens have!” Seth begav sig på vej østpå og fandt også Edens Have og engelen, som bevogtede indgangen.
Engelen sagde: “Jeg ved, hvorfor du er kommet, men tilgivelsens øjeblik er ikke kommet endnu. Fortæl din far, at han skal dø om tre dage. Jeg har her tre frø fra Livets Træ. Læg du dem i Adams mund, når han skal begraves. Det, der vokser ud af dem, skal blive til trøst og styrke for mange!”
Seth drog hjem til Adam og fortalte, hvad engelen havde sagt: At tilgivelsens øjeblik ikke var kommet endnu, men først ville komme om mange år, når tidens ende var rykket nærmere. Adam blev glad - for nu vidste han, at der var håb for menneskene. Tre dage senere døde han.
Seth begravede sin far på en høj, som hed Golgatha. I Adams mund lagde han de tre frø, som engelen havde givet ham med fra Livets Træ.
Mange år senere skete det, at Salomon, kong Davids søn, ville bygge et stort tempel for Gud i Jerusalem.
Under byggeriet fandt man ud af, at der manglede en stor bjælke til at bære taget. Ingen af de bjælker man ellers havde, var store nok. Så arbejderne fældede det store træ, som Seth havde plantet, for at lave en stor bjælke ud af det.
Men det var ligesom bjælken slet ikke ville passe ind i bygningen.
Tømrerne målte den ud, men når den så skulle stilles op et eller andet sted, ja, så var den pludselig enten for lang eller for kort! Til sidst blev Kong Salomon så vred, at han fik sine folk til at slæbe bjælken ud af templet og lægge den som gangbræt over en bæk i nærheden. Så kunne den besværlige bjælke ligge der og blive trådt på af mennesker og dyr, sagde kong Salomon surt.
Men der var en kvinde, som havde evnen til at se ind i fremtiden. Hun sagde til kong Salomon, at hun kunne se, at menneskene en dag ville korsfæste Guds søn på bjælken. Kong Salomon blev meget forskrækket. Han fik gravet et dybt, dybt hul og kastede bjælken ned i det, for at ingen nogensinde skulle finde den igen.
Flere hundrede år gik. På det sted, hvor bjælken var begravet, sprang der en kilde op af jorden, og der dannedes en lille sø, som kaldtes Bethesda Dam. Mange mennesker søgte hertil for at blive helbredt for deres sygdomme, for vandet i dammen havde helbredende kraft. Omsider indtraf den påske, hvor Jesus, Guds søn, blev dømt til døden og skulle korsfæstes på bjerget Golgatha. Jerusalems tømrer skulle lave korset, så han gik nu og ledte efter et passende stykke træ. Tømreren fik øje på den store bjælke, der lå og flød på Bethesda Dam. Tømreren og hans hjælpere fik den fisket op af vandet, savede den midt over, og tømrede et kors sammen. Det blev rejst på bjerget Golgatha, og på det blev Jesus korsfæstet og døde. Jesus hang da på korset og blødte fra sine sår. Hans blod løb ned af korsets træ, dybt ned i jorden, og dér nåede dråberne en gammel, indtørret hovedskal, som lå dernede. For det var netop det
sted, hvor Adam var blevet begravet, og det var hans hovedskal, som blodet nu dryppede på. Sådan gik det til, at Adam omsider fik den Barmhjertighedens Olie, som Gud havde lovet ham.” Trykt i “Livstræet”, FDF/FPF 1990
Kun ved at gøre disse to modsætninger symbiose skabes helheden. Illustreret i mange symboler så som eksempel Yin og yang. Dette er blot en af mange fortolkninger af livets træ og netop fordi der er så mange fortolkninger af netop livets træ, valgte jeg at bruge dette symbol som hoved på min blog. Symbolets fortolkning for mig er blandt andet symbol for det enkelte menneske i guds helhed og det helligste af alt ægteskabet hvor vi i kirken siger ja til at blive et, netop samspillet mellem de to modsætninger skaber en helhed.
Af Franck Krogh.
10 kommentarer:
Vær hilset i lys, liv og kærlighed.
Fandt din blog: Livets træ...og såfremt du søger vil du finde.
Tillad mig i al ydmyghed at forslå dig at søge efter en uddybende redegørelse af Livets træ i bogen "The Urantia Book"
Du er velkommen til at kontakte mig :
Jean Ascher
dko4700@vip.cybercity.dk
Hej Jean. Først tak for din kommentar til livets træ.
Jeg har været inde på din hjemme side(http://users.cybercity.dk/~dko4700/ub.html) og læst hvad du har skrevet om The Urantia Book. Det lyder meget spændene det du skriver. Jeg forstår dog ikke alt hvad du skriver om bla. Om andre planeter: citat ” Urantia er det sande navn for denne planet i universet og på skabelses optegnelserne
Den er en af de yngste og mindst avanceret bland 619 beboende verdner i vores system” Det er noget jeg ikke har gjort mig de stor tanker om og kan derfor ikke forholde mig til dette. Men meget af det andet bogen indeholder lyder rigtig interessant Da det er noget jeg kan forholde mig til. Bla. Visdommen til at forstå budskabet i skrevne symboler så som biblen og der ved oversætte det til noget konstruktivt og opbyggende der kan bruges i ens hverdag. Det som du har fundet i Urantia har jeg eks. Fundet i de gnostiske tekster og derefter i biblen. For mig er biblen blot et redskab i mit personlige forhold til min gud. Nu må du endelig ikke misforstå mig, jeg siger ikke at man kun kan finde gud gennem biblen for det er ikke det jeg mener jeg tror der imod at man finder gud mange steder men dybest set tror jeg at vi alle skal finde gud i os selv for ved at kende os selv lærer vi også at kende det guddommelige i os selv. Som du nok kan læse på min blog bruger jeg mange gange den gnostiske tankegang for at forkynde mit budskab dette er blot en måde at forkynde det på ud af mange. En af grundene til jeg bruger den gnostiske tanke gang er at den for mig er fri for dogmatikken. Grunden til jeg er så stor en modstander af dogmatikken er at den er medvirkende til at man ikke får et personligt for hold til sin gud og da det personlige forhold netop er hele essensen i visdom og indsigt. Som du selv skriver i din kommentar til min blog ”søg og du skal finde” det er så sandt som det er sagt. Gud er over alt og i alt også selv om man bruger mange navne for det samme. Dog tror jeg de fleste af os har meget svært ved at bevæge os væk fra vores kulturelle dogmer vi er opvokset med. Eks. Tror jeg aldrig jeg bliver muslim ene og alen fordi det er så fjernt fra min kulturelle opvækst ikke at forstå som jeg har noget imod muslimer for det har jeg langt fra. Jeg tror derimod at vi tror på den samme universelle gud. Som sagt har gud mange navne. Det er dogmerne der er årsagen til de stridigheder der om de forskellige religioner. Men budskabet fra gud er og bliver det samme. Så ud fra dette tror jeg vi er på samme vej. Mange kærlige hilsener Franck.
Hej Franck
Jeg har læst Thomasevangeliet og tænkt en del over vers 19 hvor i der bl.a. står: "For there are five trees in Paradise for you; they do not change, summer or winter, and their leaves do not fall. Whoever who knows them will not taste death".
I første omgang vælger jeg at tro, at det ene , der tales om, er KUNDSKABETS TRÆ mens det andet træ er LIVETS TRÆ; nemlig to træer eller "søjler" ingen kan komme udenom, eftersom vi alle oplever at skulle vælge mellem godt/ondt(det fysiske), og eftersom vi alle har vores frihed til at tage imod eller fravælge det evige liv (det åndelige).
Hvis min (måske ret banale) teori er rigtig, ville jeg virkelig ønske, at jeg også kendte de tre andre træer. Kunne de mon have noget med tre andre søjler at gøre?
Mange hilsener fra endnu en anonym
Til den anonyme ;-)
Jeg ved ikke om du er frimurer men hvis du er, vil du vide de fem træer Thomas/Jesus her taler om er de 5 søjleordner i frimureriet, som selvfølgelig er symboler for de indre værdiger vi alle indeholde. Hvis vi kender os selv godt nok til at kunne adskille disse, vil vi også kunne genkende dem i din broder og søster(andre mennesker) og det vil derfor skabe tolerance til dine med mennesker. Men for at vende tilbage til det du skriver om skulle vælge mellem godt/ondt så tror jeg ikke at det er så lige til, men mere nuanceret. Et eksempel: Kundskabens træ set som symbol på fornuften/forstanden og Livets træ som symbol på følelserne. Eller sort og hvid, vi er nødsaget til at kende eller finde udad hvad der er hvad for bedrer at kunne forstå os selv og andre mennesker handlinger, men fremfor alt vore egne. Hvis du ikke ved hvad der er hvad vil du kun blive forvirret og der med fortvivlet, lige som det er med lunkent vand så ved du ikke hvor meget af det der varmt og hvor meget der er koldt vand, med mindre du kender vandet fra før det blev blandet for så ved du hvor meget der varmt og koldt. Sådan er det også i livet når vi skal træffe valg, vi er nød til at kende os selv og vide om vi træffer valget ud fra det den følelsesmæssige eller den fornuftige side af os. Det var så de to søjler der ud over er der så 3 søjler hvor vi bringer det åndlige aspekt ind i livet, og nøglerne til virkelig at kende sig selv eller forstå sig selv består af 3,5,7 ting om man vil. Men alt i alt er det altid kun 2 og 1. nemlig legemet og sjælen for de to og ånden for den ene. Skønhed styrke og visdom. Og netop som Jesus siger i vers 19 så er det noget som var til fra skabelsen.
Jesus sagde: "Salig er den, som var, endnu før han blev til. Hvis I bliver disciple af mig og hører mine ord, skal disse sten tjene jer. For der er fem træer i Paradis til jer, som sommer og vinter forbliver uforstyrrede, og deres blade falder ikke af. Den, som kender dem, skal ikke erfare døden."
Med mange venlige hilsner Franck.
Kære Franck.
Nej, jeg er ikke frimurer, men hvis jeg havde læst dine indlæg grundigere, burde jeg nok have vidst besked; så mange tak, fordi du gav dig tid til at forklare tingene omkring de fem søjler for mig.
Der er stadig ting, der undrer mig, så måske kan du hjælpe mig med at opklare nogle spørgsmål:
Vi har lige haft påske, og vi ved, at kristendommen lærer os, at Jesus opstod fra de døde på 3. dagen (hvis man ellers går ud fra, at Jesus var guddommelig). Spørgsmål (1): Er det forkert at antage, at Jesu opstandelse betød, at Jesu sjæl/ånd blev genforenet med Jesu legeme, sådan at han igen blev "et slags menneske" af kød og knogler?
Spørgsmål (2): Hvis denne antagelse er rigtig, hvor var han så (hans sjæl/ånd) i dagene fra langfredag til påskedag? (Han sagde jo til røveren på korset ved siden af sig: "I dag skal du være med mig i Paradis".
Spørgsmål (3) Var røveren og Jesus i virkeligheden sammen i Paradis (som "ånder"), indtil Jesus (som den første af alle) opstod på 3. dagen; ....og er Paradis i virkeligheden et "opbevaringssted" for ånder der endnu ikke er opstået?
Spørgsmål (4) Hvis Paradiset ikke er endestationen, men et midlertidigt "opbevaringssted", hvor kommer man så hen, efter man er opstået (hvis man opstår)?
Hvad tænker du?
(Jeg er forøvrigt lige akkurat blevet færdig med at læse "Den sidste Tempelridder" af Raymond Khoury på grund af det, jeg har læst på din blog).
Jeg glæder mig til at høre fra dig igen ;-)
Hilsen fra den anonyme
Kære Anonym.
som du nok kan læse ud af min blog er jeg også gnostiker, Hvilket for mig betyder at jeg ikke tror på at Jesus genopstod i et fysisk legeme men som men som ren ånd. Det vil jeg forklare på følgende måde, ud fra det vi tidligere skrev om nemlig de 5 træer eller søjler om man vil, det betyder det samme,(en søjle eller et træ har sin rod eller sokkel i jorden, kronen eller toppen i himmelen og så stammen der forbinde disse to, igen tallet 3) tallet 3 er vi alle født med som ved skabelsen, hvor gud 1 skabte Adam 2 og Adams ribben hvorfra han skabte Eva 3. ved at erkende det som legemet som høre jorden til sjælen som også hører jorden og himlen til sidst ånden som hører himmelen til 3 tallet. De to sidste er det som mange kristne kalder frelse, det er det samme som jeg kalder gnosis eller erkendelse/indsigt, i bund og grund handler det om tro og tillid til sin skaber om at turde ligge alle sine fordomme eller dogmer væk for altid sådan de dør.(se mit indlæg fra den 30/4-10 et personligt forhold til livet) For der efter at genopstå som et nyt og oplyst menneske i erkendelse af sin skaber. Så vil man opdage at man er kommet i besiddelse af 2 nye sanser nemlig et åndeligt syn og en åndelig hørelse, så vi kan høre og se når gud taler til os også kaldet intuition, (den der har ører vil høre). Derfor tror jeg ikke på at Jesus genopstod i et fysisk legeme men som ånden Hvor disciplene og tvivleren Thomas forstod hele Jesus budskab og kunne derfor både se og høre Jesus som en fysisk person. Ang. Korsfæstelsen på Golgata så er det ikke tilfældigt at der er 3 kors hvor af de 2 var røvere det er disse to røvere der har fra taget os de åndlige sanser som vi genvinder ved frelsen eller ved død og genopstandelsen. Ang. Paradiset så er det også på jorden vi behøver ikke at dø rent fysiske for at opleve det, der er inden i os vi skal bare åbne vores øjne og ører. Thomas skriver i log. 3. Jesus Sagde: Når de, som leder jer, siger til jer: Se! Riget er i himlen! Så må himlens fugle jo være forud for jer. Når de siger til jer: Det er i havet! Så må fiskene jo være forud for jer. Nej, riget er I jeres indre og for jeres øjne. Når I kender jer selv, da skal I blive kendt, og I skal vide, at i er sønner af den levende fader. Men hvis I ikke kender jer selv, da er I i fattigdom, ja, I er fattigdommen.
Med mange venlige hilsner Franck.
Kære Franck
Tak for din grundige forklaring. Jeg har igen tænkt en del over, det du skriver, og jeg tror ikke, jeg er uenig med dig. Dog vil jeg gerne præsentere dig for et skisma:
Hvis vi antager, at dåb (som en fysisk handling) er en nødvendighed for at indgå i "Guds rige", har de kristne et problem, hvis ikke også opstandelsen er fysisk. (Alle på denne jord bør vel have lige chancer for dåb, hvis dåb ellers er en nødvendighed). Hvis vi antager, at opstandelsen er fysisk, må man gå ud fra, at "ikke-døbte" kan få mulighed for dåb i det "tusindårsrige", der skal komme i følge Johannes Evangeliet 20:4-6, hvor det ser ud til, at "den første opstandelse" vil finde sted for de mennesker, der ikke har "tilbedt dyret" (satan); ....for hvor og hvornår kan de ellers få chancen?
Hvis opstandelsen er en åndelig proces, som du skriver, må man gå ud fra, at dåben heller ikke skal forståes sådan som de fleste forstår den i dag, tænker jeg.
Spørgsmålene for mig er:
(1) Har den tidlige katolske kirke selv ændret de tidlige jøders renselses-ritualer (Johannes i Jordanfloden)og skabt dåben som en slags optagelses-ritual til katolicismen for at forpligte os?
(2) Hvor stor en del af dette kommer i virkeligheden fra Jesus Kristus?
Jeg ser igen frem til at høre fra dig ;-)
.....Jeg glemte lige at tilføje, at jeg synes, at det er genialt tænkt, det du skriver vedr. træers rod/stamme/trækrone sammenlignet med søjlers udformning. Ligeså falder tingene på plads, når du beskriver vores åndelige øjne og ører.... :-)
Jag ville verkligen utveckla en liten anmärkning att säga tack till franck-krogh.blogspot.ru för några av de fantastiska rekommendationer som du skriver på denna webbplats. Min stora internet tittar upp har i slutet erkänts med lysande förslag till utbyte med mina gäster. Jag skulle hävda att vi besökarna faktiskt är ganska tur att existera i en underbar gemenskap med så många framstående personer med mycket bra principer. Jag känner mig mycket lyckligt lottade att ha använt hela din hemsida och ser fram emot många fler lysande tider läsa här. Tack än en gång för alla detaljer.
Hej,
Det er godt at have noget at tro på, så er det uanset hvilken trosretning man bekender sig til.
Tro kan flytte bjerge også selv om disse intet har nogen med sandheden at gøre.
Gud skaber de to første mennesker Adam og Eva, og de bliver smidt ud af paradis, så langt så godt.
De går derefter ud i verden og møder en masse andre mennesker, men hvor er de kommet fra?
Lad troen ikke styre hjernen og hjertet, men troen være en mulighed for at mennesker har nået de kan være sammen om, og de kan skabe et sammenhold, dog med for øje af, at biblen er en fantasi bog, som på intet tidspunkt kan bruges som en retningslinie for hvad vi må og ikke må.
Mvh
Johnny
Send en kommentar