Frimurernes symboler viser vej til Gud

Frimureriet er som et åndeligt fitnesscenter, siger frimurer og tidligere politiker Peter Duetoft


Frimurernes verden er svøbt ind i et århundredgammelt landskab af symboler, som hver især gemmer på en bestemt åndelig mening. Gennem en livslang vandring i denne skov af symboler ledes man som medlem af ordenen frem mod en dybere viden om sig selv og livets store spørgsmål.





En åndelig vandring på symbolernes sti
Frimurerordenen er en orden med inspiration fra kristendommen, der består af 12 grader og bygger på viljen til selverkendelse og åndelig udvikling.

- Allerede i frimurerordenens 1. grad møder man alle de frimureriske symboler, men man forstår først deres virkelige betydning i de højere grader, fortæller frimurerlogen Nordstjernens ordførende mester, tidligere politiker Peter Duetoft, der har ordenens 10. grad.
Nogle af de første symboler, man som frimurer står ansigt til ansigt med, er eksempelvis de tre visdommens søjler. De står for visdom (Gud har skabt mig), styrke (hvordan jeg lever mit liv) og skønhed (et skønt liv for mig selv og andre mennesker). Søjlerne peger på det essentielle i frimurernes virke, nemlig selverkendelse, redskaberne til at bygge denne med og resultaterne af den. Symbolerne viser på den måde vej på den indre rejse.
- Det, vi får foræret i frimureriet, er nogle midler, hvormed vi kan forbedre os selv som mennesker. Frimurerordenen er faktisk som et åndeligt fitnesscenter, siger Peter Duetoft.



Det indre tempel opbygges

Det centrale symbol i frimureriet er kong Salomons længst forsvundne tempel i Jerusalem. Templet var centrum for den jødiske religion i perioden 963-586 f.Kr., og ifølge overleveringen var Pagtens Ark med tavlerne med de 10 bud gemt her. Det er opbygningen af dette tempel i symbolsk forstand – det vil sige den menneskelige sjæl - der er frimurernes ypperste åndelige formål.


En kopi af Salomons tempel troner i det københavnske gadebillede, hvor den store frimurerloge på Blegdamsvej i hovedstaden netop er opført i dets billede. Bygningen er kubisk og dermed lige stor på alle leder for at symbolisere det perfekte. Den rå og uslebne sten er internt i ordenen et symbol på det modsatte – den menneskelige ånd, der skal perfektioneres.

De to kæmpemæssige søjler ved indgangen, der går under navnene ** og **, symboliserer lyset og mørket i menneskelivet. Lys og mørke, liv og død er netop det, som mange af logens symboler og de tilhørende ritualer kredser om.

Udover templet er de mest kendte frimurersymboler vinklen, som står for forstanden, og passeren, der er et udtryk for ånden, der kan udvides. Ofte kigger Guds altseende øje ud midt mellem disse og minder én om, at man som frimurer anerkender eksistensen af denne åndelige magt.



Ingen frimurerisk Gud

Selv om symbolerne er udledt af den kristne lære, er det vigtigt at huske, at frimureri ikke er en erstatning for religionen, men en moralsk udviklingslære, der handler om selvudvikling.

- Der findes ikke en frimurerisk Gud og heller ingen frimurerbibel, men frimureriet er et arbejdsredskab i relation til en religion, siger Peter Duetoft.

Det har dog siden ordenens grundlæggelse i Danmark i 1743 været et kriterium for optagelse, at man er døbt og tror på et skabende princip eller en åndelig intelligens, som styrer universet. Derudover anser frimurerne religion for at være en privat sag. Frimureriet har ingen dogmer eller doktriner, som styrer de enkelte frimureres livsopfattelse eller tro, men forestiller sig Gud på mange forskellige måder ud fra den enkeltes baggrund.



Opbyggende symboler

Frimurerne var oprindelig, hvad ordet i sin kerne fortæller, nemlig frie murere, der opførte Europas enorme katedraler i middelalderen. Derfor er forskelligt værktøj fra murerfaget at finde blandt deres symboler, hvilket vil sige alt, hvad der er nødvendigt for at bygge et godt hus i overført betydning.

Også gradsinddelingen i frimurerordenen signalerer symbolværdien. Det danske frimurersystem, som bygger på det såkaldt svenske system, har 12 grader, som er inddelt i tre Sankt Johannes-grader, tre Sankt Andreas-grader og fem kapitelgrader. Den 12. grad er forbeholdt ordenens Stormester.

- Johannes-graderne symboliserer Johannes Døberen og hans budskab om Jesu komme, mens Andreas-graderne fokuserer på budskabet ”Følg mig”, som Sankt Andreas fik fra Jesus. Kapitelgraderne, der også kaldes de skotske højgrader, handler om det åndelige slægtskab til tempelridderne, fortæller Peter Duetoft.



Frimureri forpligter

At være frimurer forpligter. Grundtanken er som nævnt at man påtager sig at lave et stykke åndeligt arbejde hele livet igennem og arbejde til ”Den Trefold Store Bygmesters ære” og ”menneskehedens fuldkommenhed”. Mange kendte mennesker har gennem tiden indvilliget i dette under ordenens vinger, og derfor er de frimureriske symboler at finde i en betragtelig del af for eksempel verdens kunst, musik og litteratur.

Senest har forfatteren Dan Brown med sin bestseller ”Det forsvundne tegn” sat fokus på en hel bys, Washington DC’s, frimureriske symbolværdi. USA’s første præsident, George Washington, der lagde navn til staden, var nemlig frimurer og er for eksempel skildret i kunsten under en frimurerisk ceremoni ved nedlæggelsen af grundstenen til regeringsbygningen Capitol. Peter Duetoft har været konsulent på bogens danske oversættelse for at gøre denne så korrekt som mulig, hvad angår de symbolske rammer.

- Der er en lang historisk linje bagud, og talrige frimurersymboler har skrevet sig ind i kulturarven, for eksempel i Mozarts symfonier. Det er fascinerende at være en del af denne tradition med det selvudviklende arbejde for øje, slutter Peter Duetoft.

Fra religion.dk af Iben Bjurner



Tillæg:

DDFL. Det Danske Frimurerlaug af Gamle Frie og Antagne Murere. Som jeg tilhører, består af 3 Grader.(antagen lærling, murer svend, mester murer.) Frimureri stammer oprindeligt fra England, men er på ingen måde begrænset til England eller de Britiske Øer. Det er udbredt over den ganske verden med ca. 120 storloger, som alle er anerkendte af Den Forenede Storloge af England. Herudover findes der rundt omkring i verden et antal storloger, som ikke er anerkendte af Den Forenede Storloge af England.
Frimureri kom til Danmark i 1743 i den oprindelige engelske udformning, men frimureriets form blev ændret på grund af påvirkninger fra Tyskland, Frankrig og Sverige. Disse ændringer varede til sidst i 1920’erne, hvor det engelske frimureri blev genindført, således som det var meningen fra begyndelsen.
Det Danske Frimurerlaug ønskede imidlertid, at blive anerkendt af Den Forenede Storloge af England og dermed være en del af det verdensomspændte frimureri.
Derfor underskrev Det Danske Frimurerlaug i 1961, en overenskomst med Den Danske Frimurerorden, der – trods dens overgang til det kristne svenske system – har bibeholdt Den Forenede Storloge af Englands anerkendelse.
I 1992 blev Det Danske Frimurerlaug´s ritual igen revideret, og ændrede samtidig betegnelsen til Det Danske Frimurerlaug af Gamle Frie og Antagne Murere.
Efter denne revision var ritualet nu i overensstemmelse med det anvendte engelske Emulation Ritual og hurtig derefter også dets konstitutionsbog, så den var i overensstemmelse med Englands Book of Constitutions.

Kilde DDFL´s hjemme side.