Symbolsproget som værktøj.

Symboler


Hvorfor benytter man symboler?
fordi de kan fortælle os noget, som ikke kan udtrykkes med ord.

Hvad er et symbol?
Det er et billede eller andet, som udtrykker noget, som er usynligt, hvor ordene ikke kan slå til. Ord er jo noget, som er stærkt knyttet til forstanden, men vi mennesket indeholder meget mere end forstand, og hvis vi vil forstå det i mennesket, som ligger udover forstanden, er vi nødt til at benytte os af symboler som hjælpemiddel.

Symboler kan også være ritualer og ord som beskriver en symbolsk handling da disse ord ikke er ord der står alen. Som i dette indlæg hvor jeg vil prøve at beskrive symbolikken med en filosofisk tilgang

Kort sagt er det at tyde symboler, det at forstå og føle budskabet, i det der er ud over det ren forstandsmæssige.

I dette indlæg vil jeg prøve at belyse, hvordan jeg afkode 3 af disse symboler med hjælp af Filosofien. Jeg vil understrege at dette blot er min personlige fortolkning.

Dualisme


Følelser og forstand svarer for mig til højre og venstre hjernehalvdel. eller som Sort og hvid, nemlig modstillede forhold.

Venstre hjernehalvdel arbejder ligesom en computer digitalt(forstand).

Højre hjernehalvdel arbejder analogt(følelser)

Da forstanden svarer til venstre hjernehalvdel, er den ligesom venstre hjernehalvdel rationel, analytisk, logisk og sprogligt orienteret, og følelserne, forstår ikke forstanden, hvis den prøver at forstå den med sine rationelle, analytiske, logiske og sproglige evner.

Hvis forstanden, forventer ord fra følelserne, får den intet svar.

Følelserne kender ikke til ord, Da den, er ligesom højre hjernehalvdel visuelt orienteret og kender der ved ikke til ord. Følelsernes sprog er, fornemmelser, symbolske billeder og musik.

Bevidsthed


Kommunikationen mellem følelserne og forstanden, er yderst vanskelig, da de taler hvert sit sprog.

Hvis vi vil lære at forstå, hvad følelserne, siger os, må vi lære at lytte til vore fornemmelser, og vi må lære at tyde det symbolske billedsprog.

Hvis vi vil give en besked til vores følelser, må vi også lære at give beskeden i et sprog, som følelserne, forstår.

Et eksempel, hvis en person er deprimeret, så nytter det ikke noget, at sige: ”Op med humøret” eller at komme med argumenter for, at den pågældende ikke burde være deprimeret, men hvis vi i stedet bruger kærlighed, hjælp og sandhed. Altså være sammen med kærlige hjælpsomme og frem for alt oprigtige mennesker, så har det en afsmittende effekt der er meget større end ord, så forstår følelserne beskeden og ændrer måske sin sindsstemning. Den teknik har jeg brugt masser af gange, jeg bruger den eksempelvis hver gang jer er logen. Det virker for mig, mens argumenter er virkningsløse i min følelsesverden.

Dualisme


I vore indre arbejdet er det vigtigt, at arbejdets både med vores forstand og vores følelser Ellers arbejder vi slet ikke i dybden, fordi det ikke når forbi forstanden.

Hjælp til at forstå


Vi mennesker består af 3 ting, som består af ånd, sjæl og legeme, som er hovedkræfterne i vor indre.

Impuls


impulsen, som går fra ånden til sjælen.

Impulsen er den åndelige budbringer.

Impuls kan symboliseres med en due, der er symbol på en flyvende budbringer.

De impulser, som kommer fra ånden til sjælen, er ikke meddelelser i ord, for ånden taler ikke i ord, og den taler heller ikke ved hjælp af følelser.

Hvis de meddelelser, der kommer fra ånden, når frem til os, så opfattes de af os som det, man kalder inspirationer eller intuitioner.

En intuition defineres som en instinktiv viden, man får, uden brug af forstandsmæssige processer.

Intuition


Hvis vi vil lære vores jeg at kende, gælder det om at blive bevidste om intuitioner og inspirationer.

Vanskeligheden ved at blive bevidst om intuitioner og inspirationer er, at forstanden, skal forholde sig 100% tavs, mens det sker.

Ethvert forsøg fra forstandens side på at arbejde med sin rationalitet, mens man får en intuition eller en inspiration, vil øjeblikkeligt tilintetgøre den intuitive impuls fra ånden.

Når man først har fået en intuition, kan forstanden godt bearbejde den rationelt, men hvis forstanden sættes ind, før intuitionen er kommet i hus, så kommer intuitionen slet ikke i hus.

forstanden skal tie, mens ånden taler.

Symbolsproget


Symboler er den impuls, som kommer fra følelserne til forstanden, således at hjernens venstre halvdel kan blive bevidst om den.

Men at opfatte symbolske meddelelser er ikke så ligetil, for da de kommer fra følelserne, som svarer til højre hjernehalvdel, kommer de jo ikke i ord.

De kommer som, fornemmelser eller symbolske billeder.

Hvis vi vil lære at forstå symbolsproget, gælder det derfor om at forstå, både det symbolsprog, som optræder i vore drømme, og det symbolsprog, som benyttes i vores vågne tilstand, men som vi sjældent forstår, fordi vi ikke har lært at tyde symbolsproget.

symbolerne svarer til den bro, der i hjernen findes mellem de to hjernehalvdele, og som forbinder disse to hjernehalvdele. Symbolerne skal prøve at forbinde noget, der er lige så svært at forbinde som vand og luft.

forstanden, kan nemlig symboliseres ved luft, fordi tanker og rationalitet er noget meget luftigt noget.

følelserne, kan symboliseres ved vand, fordi følelser er noget, der strømmer igennem én ligesom vand er noget, der strømmer.

Det er blandt andet her alkymien kommer ind i symbolikken.

Alkymien drejede sig ikke om at fremstille guld i bogstavelig forstand, men i symbolsk forstand.

Alkymien drejede sig om at fremstille det, som guldet symboliserede, nemlig det guddommelige. Alkymien var en filosofisk og psykologisk lære, som i dag ligger gemt i blandt andet frimureriet.

At forbinde følelser og forstand, er en alkymistisk proces, som er lige så svær som at forene vand og luft.

Kend dig selv


Hvordan lære vi så os selv at kende.

Eks. Kan de kirkelige Ritualer anvendes som et redskab, som kan anvendes i praksis, når vi forsøger at lære os selv at kende.

Ritualet fortæller os, at vi inde i os har en ånd samt en sjæl og en forstand,(jeg er en ånd der har en sjæl der bor i et legeme) ja, ritualet fortæller os det, men det er en rent teoretisk viden.

Med ordne, mester samt sjælen og forstanden, har jeg givet de 3 styrende kræfter navne, som jeg bruger, og som vi hver især kan oversætte til noget andet i overensstemmelse med ens livsanskuelse og åndelige udvikling.

Det er således op til hver enkelt at fortolke dem med de ord, som man synes kommer nærmest.

Egentlig er det bare en tro, for i realiteten ved vi ikke, om det er rigtigt, førend vi i os selv har mødt sjælen og ånden som jeg her efter vil referer til som mesteren.

Normalt kender vi nemlig kun vores forstand.

Hvis jeg spørger, hvor jeg’et sidder, så ville de fleste uden tvivl pege på hovedet, fordi de mener, at det er forstanden eller hjernen, som indeholder vores jeg.

Sagt på en anden måde, så identificerer vi os med forstanden.

Så længe vi identificerer os med forstanden, vil vi ikke kunne finde et jeg andre steder inde i os, for jeg’et har vi jo på forhånd anbragt i hjernen/forstanden.

For at kunne hæve os op over forstanden, er vi nødt til at ophæve jeg’ets identifikation med forstanden og begive os ud på en indre rejse.

Den Første rejse


Mange af os har sikkert prøvet at sidde i en indre fordybning i et forsøg på at finde sig selv.

Denne indre fordybning kan kaldes for andagt eller meditation.

Hvis I har prøvet det, vil vi opdage, at der sjældent sker andet end, at der strømmer en masse tanker igennem hovedet på én.

Forskellige meditationsteknikker anviser forskellige metoder til at standse denne tankestrøm, men der er ingen teknikker, der virker, så længe vi identificerer os med den tankemaskine, som anden bevogter, er.

Den forstyrrende tankestrøm standser først.

Når vi ophæver identifikationen med hjernen.

Kikker vi opmærksomt indad, vil vi kunne opdage, at der er noget andet inden i os, som ser og iagttager alle de tanker, der kommer flyvende.

Så vil vi kunne opdage, at tankerne ikke er os, og at det heller ikke er os, der laver tankerne.

Fordi jeg’et nu har flyttet sig udenfor den tænkende hjerne, vil vi kunne se, at det er hjernen, som frembringer tankerne, og at jeg’et faktisk er den, der ser og iagttager de tanker, som hjernen, frembringer.

hjernen, er et fortrinligt tankeredskab for ånden, men hjernen, er kun et redskab.

Jeg’et er det sted i os, hvor energierne er centreret, og ved således at flytte jeg’et op over den tænkende hjernes stade, begrænser vi energitilstrømningen til hjernen.

Følgen heraf er, at tankerne aftager, således at vi kan begynde at se, hvad der er i os, af følelser når tankerne ikke fylder hele billedet.

Den anden rejse


Det første, vi vil få øje på, når vi hæver jeg’et op over den tænkende hjernes stade, er nok sjælen eller det vi kalder følelser.

De vil også kunne bestå af indre symbolske billeder, for der er en tæt sammenhæng mellem indre billeder og følelser, idet følelser meget ofte udtrykker sig i billeder.

sjælen, kan jo ikke udtrykke sig i ord, for ord er noget, der hører hjemme hos hjernen.

I vil uden tvivl føle, at det er jer selv, der føler disse følelser, for jeres jeg vil nu være identificeret med sjælen i stedet for med hjernen.

For nu at ophæve jeg’ets identifikation med sjælen og søge endnu dybere ind i en selv er det nødvendigt at begive sig ud på endnu en rejse.

Den tredje rejse


Denne rejse, hvor vi hæver os op over følelserne, foretager vi ved opmærksomt at lægge mærke til, at der er et eller andet i os, som ser og iagttager og oplever disse følelser.

Så længe vi siger: Jeg føler, er jeg’et identisk med sjælen, men når vi kan sige: Disse følelser hører ikke til mit jeg, jeg er den, der iagttager de følelser, som sjælen, frembringer, så har vi indtaget sædet i mesterens stol, for så er jeg’et blevet identisk med mester i vor indre.

Det er mester der er balancen mellem følelser og forstand. Han vil ved hjælp af inspirationer eller intuitioner styre følelser og forstand.

Han er centrummet.

Jeg tror nu aldrig noget menneske helt og holdent vil komme til at sidde I mesterens stol kun i korte glimt.

For som i et af mine ynglings citater: så er det ikke selve målet, men rejsen mod målet, der er selve målet. Eller Kend dig selv derefter glem dig selv.

Af Franck B Krogh efter en tekst af Jens Gabe.