søndag den 30. januar 2011

Forskellen på Den Danske Frimurerorden og Det Danske Frimurerlang af Gamle, Frie og Antagne Murere.


Jeg vil her prøve på at komme ind på nogle af de forskelle, der er på de 2 anerkendte frimurer systemer, der er i Danmark i dag. Først lidt historie om frimureriet i Danmark.
Hvad er Det Danske Frimurerlang af Gamle, Frie og Antagne Murere.
Hvad er Den Danske Frimurerorden.



Frimureri:

frimureri, (oversat fra eng. freemasonry), virksomhed, der siden 1700-t. er udøvet af frimurere. De omrejsende bygmestre, der i middelalderen opførte de store katedraler i Europa, kaldtes "frie murere", fordi de ikke havde pligt til at lade sig organisere i byernes almindelige håndværkerlav.

Med menneskets personlighed som genstand dyrker man i frimureriet oplysningstidens tanker i abstrakt, rituel form i symbolsk fortsættelse af traditionen for at tillægge højtudviklet bygningskunst åndelige værdier, som var blevet skabt af middelalderens murer- og stenhuggerlav. Ritualerne holdes hemmelige, men frimureriets eksistens og organisation er ikke hemmelig. Frimurerne kalder sig indbyrdes for brødre.
Den nyplatoniske filosofi udgør med tanken om genforening med det guddommelige ophav gennem udøvelse af dyd og erkendelse af tilværelsens principper en væsentlig del af frimureriets idéverden. Udadtil fremtræder frimureriet som en velgørende institution.
Den rituelle aktivitet foregår i loger, som kun medlemmer har adgang til, og som er inddelt i grader svarende til ideale udviklingstrin. Til hver enkelt grad hører en bestemt ydre symbolik i henseende til påklædning og interiør. Læren er iklædt allegorisk form og anvender især symboler fra bygningskunsten. Forestillingen om en genopførelse af Salomons Tempel symboliserer det søgende menneskes bestræbelse på at nå fuldkommenheden.
Ord, tegn, belysning, musik og bevægelser udgør en sammenhæng, der fra grad til grad åbner nye perspektiver for åndelig udvikling og erkendelse af vilkår og mål for livsvandringen. Under det rituelle forløb, "arbejdet", appelleres der til den enkeltes samvittighed og gudsforhold. Ritualernes hemmeligholdelse anses i nutiden for at være en pædagogisk nødvendighed eller fordel som følge af, at ordenslæren meddeles gradvis.
Frimureriet stammer fra England, hvor fire loger i London i 1717 dannede en storloge. Der eksisterede loger i England i 1600-t., men det spekulative frimureri, der havde religiøs tolerance som et vigtigt formål, er næppe ældre. Det bredte sig hurtigt til kontinentet og til den del af verden, som kom under indflydelse af den vesteuropæiske kulturkreds.
I de enkelte lande er frimurerlogerne normalt samlet under en storloge. De storloger, der anerkendes af og anerkender den engelske storloge, opfatter sig som led i det regulære frimureri. Kun mænd, der tror på et højeste væsen, kan blive optaget i det regulære frimureri.
I 1700-t. var frimureriet præget af deismen. Efterhånden som det vandt udbredelse i de engelske kolonier, optog man også mænd, der bekendte sig til andre religioner end den kristne. En gren af frimureriet i Frankrig har siden 1877 accepteret ateister som medlemmer.
I Skandinavien blev det rent kristne frimureri fremherskende. Loger for begge køn, adoptionsmureri, kendtes i 1700-t., og der eksisterede også særlige kvindeloger. Blandede loger findes stadig. Logerne fik samfundsmæssig betydning ved at være samlingspunkt på tværs af sociale, politiske og religiøse skel.
Den katolske kirke har i de fleste lande været afvisende over for frimureriet; i 1738 og 1751 udstedte paven buller imod frimureriet, dog uden større effekt. I nogle lande, især i Sydeuropa, måtte frimurerne holde aktiviteten hemmelig for at undgå forfølgelse fra kirkens og statens side. Efter en kort glansperiode i 1780'erne blev frimurerlogerne i Østrig ramt af et forbud, og i 1822 skete det samme i Rusland. I andre lande lod fremskridtsvenlige fyrster, fx Frederik 2. den Store, sig optage i frimurerlogerne. Alle totalitære regimer i 1900-t. forbød frimureriet.
Lejlighedsvis rettes der stadig angreb mod frimureriet med påstande om, at hemmeligholdelsen af ritualer dækker over økonomiske og politiske aktiviteter, og udtryk som "frimureri" og "logebrødre" bruges om mandsdomineret sammenspisthed.
Der findes forskellige frimureriske systemer med rod i 1700-t. De tre første grader, lærling, svend og mester, udgør frimureriets fundament, men kan variere rituelt; i nogle lande kalder man en loge med dette gradsforløb for en Sankt Johannes-loge. En overbygning i form af yderligere grader, højgrader, udvikledes i Frankrig.
På grund af en fiktion om frimureriets ælde og overlevelse, der involverede Skotland, kaldtes de første højgrader for skottegrader, og også i denne sammenhæng anvendes håndværkerhierarkiets betegnelser på dem, der opnår dem; i nogle lande benævnes den tilsvarende loge Sankt Andreas-loge.
En legende om en forbindelse mellem den historiske Tempelherreorden og frimureriet blev grundlaget for de højeste grader, riddergraderne, der gives i kapitelloger. I 1700-t. kom kapitelfrimureriet i form af den såkaldte stricte observans, der i princippet var en overnational orden, til at præge logelivet i Tyskland og Nordeuropa.

Det Danske Frimurerlaug:

Det Danske Frimurerlaug, Det Danske Frimurerlaug af Gamle, Frie og Antagne Murere, dansk organisation, der arbejder i overensstemmelse med det engelske system, som er det oprindelige og mest udbredte frimureriske system; det omfatter "tre grader og ikke flere", i England kaldet the craft, på dansk lauget. Det Danske Frimurerlaug hører under Den Danske Frimurerorden.

Medlemskab forudsætter en erklæring om troen på eksistensen af "et højeste styrende væsen", dvs. en tro på Gud. Er en sådan erklæring afgivet, kan optagelse alt andet lige finde sted; laugsfrimureri blander sig ikke i og kræver ikke en tilkendegivelse af, hvilken tro det enkelte medlem bekender sig til. Det er på den baggrund, man skal se forbuddet mod i frimurerisk sammenhæng at diskutere religion og sekteriske spørgsmål; samme restriktion gælder for politik.
Laugsfrimureri betegnes som et særligt moralsystem, fordi det med stenhuggerfagets værktøjer som symboler i løbet af en tredelt "historie", dvs. de tre grader, belærer sine tilhængere om en moralsk rigtig livsførelse. Belæringen er nært knyttet til og uadskillelig fra troen på Gud. Det Danske Frimurerlaug hviler på grundsætningerne broderkærlighed, hjælp og sandhed, hvoraf hjælp omfatter en udstrakt velgørenhed, ikke kun økonomisk, men også ved at give af sin tid og dermed yde en indsats til gavn for fællesskabet.
Det Danske Frimurerlaug omfatter ca. 2000 medl. fordelt i ca. 45 loger (2011). Det er tilsluttet Den Danske Frimurerorden, hvis stormester også er Det Danske Frimurerlaugs stormester. Det Danske Frimurerlaug ledes af en laugsmester, der vælges hvert år af repræsentanter for de enkelte loger; i den enkelte loge vælges en mester til at føre forsædet. Laugsmesteren udøver sin myndighed sammen med "rådet for generelle anliggender", som er sammensat af hhv. seks af ham udpegede laugsembedsmænd og seks medlemmer, der er valgt af logerne.

Den Danske Frimurerorden:
 
Den Danske Frimurerorden, Danmarks ældste logeorden med en historie, der kan føres tilbage til 1743. Den Danske Frimurerorden er en fortsættelse af den første danske frimurerloge, der blev stiftet 1743 i København.

I perioden 1743-65 anvendtes i Danmark det såkaldte engelske system, og fra 1749 havde de dansk-norske loger egen overordnet ledelse konstitueret under den britiske storloge. 1765-85 tilhørte frimureriet i det danske monarki højgradssystemet stricte observans. I 1780 greb statsmagten regulerende ind, men udtalte sig samtidig anerkendende om frimureriet.
Efter en reformproces, der indebar en principiel tilbagevenden til den tidligere tradition, arbejdedes der efter det rectificerede system med vægt på Johannes-graderne indtil 1855. Da indførte man det såkaldte svenske system, et integreret højgradssystem, der var udformet i Sverige i 1770'erne af hertug Karl 13., se Carl 13.'s Orden.
Det svenske system består af tre Johannes-, tre Andreas- og fem kapitelgrader og forudsætter en kristen dåb; der arbejdes efter dette system i Danmark, Sverige, det svensksprogede Finland, Norge, Island og Nordtyskland.
To organisationer, der optager både kristne og ikke-kristne, nemlig Johanneslogeforbundet og Det Danske Frimurerlaug, etableredes i Danmark i hhv. 1900 og 1919 og blev lagt under Den Danske Frimurerorden i hhv. 1959 og 1961.
Den Danske Frimurerorden tæller i sin helhed ca. 100 loger med tilsammen ca. 10.000 medl. (2011). Den udgør et selvstændigt ordenssamfund og anerkendes af flere end 100 udenlandske storloger, hvori der tilsammen findes over 1.000 loger. Den Danske Frimurerorden er den eneste logeorden i Danmark, der modtager direkte anerkendelse af verdens ældste storloge, The United Grand Lodge of England(forkortes UGLOE) stiftet 1717.
Den Danske Frimurerorden ledes af Ordenens Stormester og Det Højeste Råd. Administrationen er inddelt i direktorier. Organisationen og medlemskredsen fremgår af en trykt matrikel med logernes adresser, legater og stiftelser samt medlemmernes data. Normalt skilter man ikke med sit medlemskab, men det står enhver frimurer frit for at fortælle om det.
Frimurerne udøver velgørenhed og støtter en række almennyttige formål som f.eks. forskning og kunst; midlerne hertil kommer fra medlemmernes kontingentbetalinger, indsamlinger og donationer samt fra en række fonde, legater og stiftelser, som medlemmer gennem tiderne har skænket ordenen. En mand med et godt omdømme kan anbefales til optagelse af to "faddere", og der balloteres i logen om hans optagelse.
Logemøder finder sted på hverdage. Ordenens hovedsæde er Stamhuset på Blegdamsvej i København, der også rummer ordenens arkiv, bibliotek og museum. Desuden har ordenen egne bygninger i de fleste større danske byer.

Konstitutionen i Danmark:

"Under navn af "Frimurerlauget af G.F. & A.M.", konstitueret den 14. april 1929 og endeligt rekonstitueret den 15. november 1931 som "Storlogen af Danmark",
havde Frimurerlauget med virkning fra 1. januar 1961 dannet et forbund af
hovedparten af de loger, som på daværende tidspunkt hørte under" Storlogen af
Danmark".
Navnet "Frimurerlauget af G.F. & A.M." er i 1984 ændret til "Det Danske
Frimurerlang af Gamle, Frie og Antagne Murere" (herefter kaldet DDFL).
Samtidig med forbundets dannelse den 1. januar 1961 indgik forbundet en
overenskomst med Den Danske Frimurerorden (herefter kaldet DDFO).
Denne overenskomst blev underskrevet den 3. december 1960 med ikrafttræden
den 1. januar 1961. (en historie jeg ikke vil komme vider ind på her, men som kan læses bla. under stor loge af Danmark)

Optagelses krav ved DDFL:

Den første betingelse for adgang til og medlemskab af lauget er en tro på det Højeste Væsen, dvs. en tro på Guds eksistens. Dette er et ubetinget krav, som ikke kan gøres til genstand for noget kompromis.

Bibelen, som af frimurerne omtales som den Hellige Skrift, er altid åben i logerne. Det forlanges af enhver kandidat, at han skal aflægge sin forpligtelse på denne bog, eller på den Hellige Bog, som af det trossamfund, han tilhører, anses for at helliggøre den ed eller det 1øfte, som aflægges på den.
Det er allerede fra begyndelsen på det strengeste forbudt for enhver, som træder ind i frimureriet, at støtte nogen handling, som måtte gå i retning af at undergrave eller omstyrte samfundets fred og gode orden. Han må udvise tilbørlig lydighed mod lovene i et hvilket som helst land, han måtte bo i, eller som måtte yde ham beskyttelse, og han må aldrig være forsømmelig i den troskab, han skylder monarken i sit fædreland.
Medens det danske laugsfrimureri således indskærper ethvert af sine medlemmer pligten til at udvise loyalitet og borgersind, overlader det til den enkelte retten til at have sin egen opfattelse med hensyn til offentlige anliggender. Men hverken i nogen loge eller på noget andet tidspunkt i sin egenskab af frimurer er det ham tilladt at diskutere eller fremsætte sin opfattelse af teologiske eller politiske spørgsmål. Lauget vil altid konsekvent afslå at give udtryk for nogen som helst stillingtagen i spørgsmål vedrørende udenrigs– eller indenrigspolitik, det være sig hjemme eller i udlandet, og det vil ikke tillade, at dets navn forbindes med nogen handling, hvor humanitær den end synes at fremtræde, som bryder den uforanderlige politik, der går ud på at holde sig på afstand af ethvert spørgsmål, som har indflydelse på forholdet mellem én regering og en anden, eller mellem politiske partier, såvel som om spørgsmål vedrørende rivaliserende teorier om måden at regere et land på.
Lauget er klar over, at der findes samfund, som betegner sig som frimurere uden at fastholde disse principper, og så længe denne indstilling fastholdes, afslår Det Danske Frimurerlaug at have nogen som helst forbindelse med sådanne samfund eller at betragte dem som frimurere.
Det Danske Frimurerlaug er en i religiøs sammenhæng uafhængig forsamling, som praktiserer Frimureri kun inden for de tre grader og kun indenfor de grænser, som i dens konstitution er betegnet som ‘rent Gammelt Mureri’. Den anerkender ikke eksistensen af nogen overordnet frimurerisk myndighed, hvad end den måtte kalde sig.
Det Danske Frimurerlaug afslår og vil fortsat afslå at deltage i konferencer med såkaldte internationale foreninger, som samtidig med at de påstår at repræsentere frimureri, giver adgang til medlemskab for samfund, der undlader at handle nøje i overensstemmelse med de principper, på hvilke lauget er grundlagt. Lauget anerkender ikke en sådan påstand, ligesom dets synspunkter heller ikke kan repræsenteres af en sådan forening.
Der er intet hemmeligt med hensyn til frimureriets grundlæggende principper, hvoraf nogle er blevet fremsat ovenfor. Det Danske Frimurerlaug vil altid anerkende de Storloger, som bekender sig til og praktiserer, og som kan bevise, at de konsekvent har bekendt sig til og praktiseret disse fastsatte og uændrede principper, men det vil under ingen omstændigheder gå ind i en diskussion med henblik på en ny og ændret tolkning af disse. De må accepteres og praktiseres helhjertet og i deres fulde udstrækning af dem, som ønsker at blive anerkendt som frimurere af Det Danske Frimurerlaug.(fra DDFLs hp)

Optagelses krav ved DDFO:

For at blive optaget i Den danske Frimurerorden skal du opfylde nogle formelle krav:


• Du skal være mand og fyldt 21 år

• Du skal være døbt og kunne fremvise en dåbsattest

• Du skal have et godt omdømme

Desuden viser al erfaring, at det er godt, hvis din kone eller kæreste er indforstået med, at du lader dig optage som frimurer. Så tal din beslutning igennem med hende.
For at blive frimurer, skal du have to faddere, som skal anbefale dig - og iøvrigt hjælpe dig med at finde dig tilrette i din loge. Det er bedst, hvis du kender nogen i forvejen, da de bedre kan tale din beslutning igennem med dig og hjælpe dig med alle de spørgsmål, du naturligvis har.
Men kender du ingen frimurere i din familie eller omgangskreds, kan Den Danske Frimurerorden hjælpe dig med at finde nogen i dit nærområde. (Fra DDFOs hp)

Forskellen på DDFO og DDFL:

De største foreskelle er.
I DDFO er det et krav, at man er døbt og er kristen.

I DDFL er det ikke et krav, at man er døbt og er kristen men dog, at man tror på et højest væsen eller Gud.
Forudsætningen for, at forstå det åndelige budskab i frimureriet.
På dette punkt er DDFO og DDFL enige.

I DDFL er der kun 3 grader. Ud fra det gamle engelske system.
I DDFO er der 12 grader ud fra det svenske system.
Hvis en broder fra DDFL vil over til DDFO, kan han tage den grad med han har ved DDFL(max 3 grad.) over til DDFO. Men omvendt kan en broder fra DDFO ikke tage hans grader med over i DDFL.



Alle informationer er hentet hist og her på nettet. Er der noget jeg har glemt. Eller hvis der har sneget sig en fejl eller flere ind. Må i meget gerne skrive det. Det er ikke meningen at det skal være en omgang mudder kastning mellem disse to systemer men tværtimod et forsøg på at belyse forskellen på dem. Bevæge grunden for dette indlæg er grundet af et spørgsmål jeg tit møder specielt fra ny optagende brødre.






Af. Franck B Krogh. DDFL.DKS.811.







4 kommentarer:

Anonym sagde ...

Hvordan kan det være, at Den Danske Frimurerorden med dens overgang til det kristne svenske system, har bibeholdt Den Forenede Storloge af Englands anerkendelse?!?

F.Krogh sagde ...

Hej Anonym. Først undskyld det meget sene svar. Det er et lidt kildent spørgsmål du stiller :-).
Jeg vil svare sådan:
Frimureri kom til Danmark i 1743 i den oprindelige engelske udformning, men frimureriets form blev ændret på grund af påvirkninger fra Tyskland, Frankrig og Sverige. Disse ændringer varede til sidst i 1920’erne, hvor det engelske frimureri blev genindført, således som det var meningen fra begyndelsen.
Det Danske Frimurerlaug ønskede imidlertid, at blive anerkendt af Den Forenede Storloge af England og dermed være en del af det verdensomspændte frimureri.

Derfor underskrev Det Danske Frimurerlaug i 1961, en overenskomst med Den Danske Frimurerorden, der – trods dens overgang til det kristne svenske system – har bibeholdt Den Forenede Storloge af Englands anerkendelse. Til trods for at det ikke er det engelske ritual de arbejder efter. grunden til de har bibeholdt Den Forenede Storloge af Englands anerkendelse er fordi de kongelige var medlemmer af ddfo.
Jeg håber at du kan bruge dette svar da det er det mest præcise jeg kan give dig.

Anonym sagde ...

Tak for et interessant indlæg. Husk at der er tre anerkendte frimurer systemer i Danmark. De to omtalte, samt Johanneslogeforbundet. Der findes tre logen under denne frimurer retning og har virket i Danmark i over 100 år. Det er muligt at optage medlemmer, der tilhører andre trossamfund, idet det ikke er et krav, at man kan fremlægge en dåbsattest. På samme måde som DDFL (the Caft). Den store forskel mellem Johanneslogeforbundet og DDFL er at sidst nævnte er det internationale frimureri. Dette betyder at du kan finde denne type af frimureri over hele verden.

henning dines krogh sagde ...

Man kan godt tage de tre første grader med fra ordenen, hvis man afilerer til lauget. Hvis man har højgrader kan man bevare disse, men ikke overføre dem til lauget.