DEL 2.
De egyptiske mysterietraditioner
Mens altså endnu primitive stammer i Afrika og Australien ikke er kommet længere end den oprindelige initiering (indvielse), var man allerede i Oldegypten kommet til et system med en fuldstændig opbygning af en højt udviklet religion med templer og ritualer. Dette kender man nu til i de mindste detaljer, efter at man har lært at tyde hieroglyfferne, og efter at have fået udgravet det ene tempel efter det andet. På væggene i de forskellige templer er ritualerne nemlig billedmæssigt fremstillet ganske i overensstemmelse med læren, der også her er delt op i en eksoterisk del, og en esoterisk, som kun præsterne kendte.
Jeg må her minde om, at den egyptiske religion i sin oprindelse er en soldyrkelses religion. Den højeste gud, skaberen, Ra, hvis symbol er en cirkel med en prik i centrum, har skabt alt ud af ur-vandet. Hans søn, Osiris, blev dræbt af en konkurrent, der hed Set, og myten går ud på, hvorledes Isis finder Osiris, hvis kiste er drevet til Babylon og der vokset som et træ, hvordan hun fører kisten (træstammen) med tilbage til Egypten, og hvorledes Osiris her genoplives, men sønderrives af Set, der spreder alle delene af liget rundt i Nilen. Alt bliver imidlertid samlet sammen igen, og Isis og Osiris får sammen en søn, der hedder Horus. Osiris er altså faderen, Isis moderen, Horus sønnen.
Det mystiske dødsdrama
Dette mysterium eller drama er universelt. Jeg skal blot fra oldtiden nævne Thammutz og Astarte, Dionysos, Demeter, Ceres, men også i Indien, Kina og den oprindelige Mexico-kultur, som spanierne mødte omkring år 1500, findes tilsvarende mysterier. I Indien har de således Brahma (Skaberen), Vishnu (Moderen) og Shiva (Sønnen). I Egypten, Grækenland. Rom og Indien ser det ud, som om religionen er flerguderisk (polyteistisk), men fælles for dem alle er, at de opfatter Skaberen (Gud med stort G) som den yderste årsag, i sit væsen ufattelig, ubegribelig. Hans forskellige egenskaber må derfor manifestere sig i de forskellige »underguder«, som altså hver for sig kun er repræsentant for Guds forskellige manifestationer, og i virkeligheden ikke er nogen selvstændig guddom. Ward mener, at det var dette, som Moses - der utvivlsomt var højt oplyst i det egyptiske system – gjorde oprør imod og dermed skabte den jødiske monoteisme.
I forbifarten kan jeg nævne, at kabbalisterne, som jeg senere skal omtale, har en parallel til dette, idet de har én Gud, men regner med til såkaldte Sephiroth, som hver betegner en bestemt egenskab ved Gud. Disse Sephiroth træffer vi også i de højeste grader i Det Svenske System.
Tempeltraditionerne
Man finder i de gamle templer tegn på, at tempelbyggeriet har været en meget højt udviklet videnskab, og at der til byggeriet har været knyttet dybt religiøse forestillinger. Jeg skal ikke komme ind på, hvorledes man i oldtidens Egypten orienterede templerne fra nord til syd efter stjernebilleder ved hjælp af en lystændingsceremoni, som man den dag i dag finder ved anlæggelse af katolske kirker, men som man også finder tydelige spor af i frimureriets åbningsceremoni.
At man finder vinkel, passer, lodsnor og vaterpas kan jo ikke undre, når det drejer sig om at man for ca. 200 år siden fjernede en af obeliskerne fra Egypten - den der i dag står i New York. Stenen rummer alle de frimureriske symboler: Trekant, kvadrat, sekstakket stjerne, vinkel, passer, lodsnor og vaterpas, samt en rå sten, en poleret kubisk sten og en jernmurske. De må givetvis have haft en symbolsk betydning, ellers havde man nok ikke anbragt dem dér. Man fandt også et Tau-kors og en vesica piscis. Tau-korset, den vandrette linje med den lodrette linje nedenunder eller omvendt betyder oprindelig de mandlige kønsorganer, således i Tammutz-Astarte-religionen, og endnu i Indien. Derfra betyder det det menneskelige begær, og Tau-korset står efterhånden for det, der behersker og søger at undertrykke disse menneskelige begær. 
Vesica piscis, som man tegner med to cirkler, der har samme radius, og hvis centre ligger på den anden cirkels periferi, bliver altså en slags lodretstående oval, dog således, at den øverste og nederste begrænsning ikke er jævnt afrundet, men spids, netop ved at de to buer skærer hinanden. Det er den midterste oval, der er vesica piscis, oversat: Fiskeblæren. Denne figur spiller en kolossal rolle for de allerældste mysterier, og vi kommer tilbage til den, når vi senere omtaler comacinerne og deres kirkebyggeri. Den står også som tegnet for det kvindelige element; vi ser dem endnu i katolske lande, hvor Jomfru Maria ofte er afbildet i en sådan figur som ramme, og i middelalderen var denne vesica piscis eller den deraf afledte lodretstående rombe det eneste ridderfruerne måtte bruge til indfatning af deres slægtstegn, svarende til riddernes våbenskjold.
I vor tid findes den endnu i så at sige alle kirkelige segl. f.eks. i Budolfi kirke i Aalborg. I Egypten finder man Tau-korset og vesica piscis forenet i det, man kalder hankekorset eller ankh, som betyder foreningen af det mandlige og kvindelige element, det evige livs tegn.
Ward ser i Tau-korset oprindelsen til den frimureriske hammer, og han underbygger det med, at man i figurer og ornamentik overalt finder denne overgang manifesteret. Hos Tau-kors Rombe Vesica piscis Hankekors hersker over det materielle, jordiske, og som skal »bringe orden«.
I engelsk frimureri findes Tau-korset på skødskindet for at antyde de legemlige, dyriske, materielle lidenskaber, som skal bekæmpes. Ved optagelsen i første grad tager recipienden nogle skridt, som skal betyde, at han træder de dyriske lidenskaber under fode. På de tre ledende embedsmænds skødskind findes der tre Tau-kors. hvor de to vender skaftet mod hinanden, og hvor det tredje er oprejst vinkelret og med hovedet opad.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar