Tro,Håb og Kærlighed/ Historien om Noa

.TRO HÅB OG KÆRLIGHED/NOA'S ARK

1. Mosebog kapitel 6 (TRO)

Menneskets ondskab

Befolkningseksplosionen tog nu fart ud over hele jorden, og der fødtes masser af piger. Gudesønnerne fik nu rigtigt øje på kvindernes skønhed og tog lige så mange koner, de havde lyst til. Da sagde Gud Herren: »Min livsånde skal ikke for altid blive i menneskene. De er jo dødelige, og derfor vil jeg højst give dem 120 år at leve i.« Da gudesønnerne nu for alvor kastede sig over kvinderne og avlede med dem, opstod den kæmpeslægt, hvorom der går sagn fra gamle dage.
Da Herren så omfanget af menneskenes ondskab - at deres hele adfærd sigtede mod det onde -angrede han, at han havde skabt dem. Ja, det knuste hans hjerte. Og Herren sagde: »Jeg vil udslette menneskeheden, som jeg har skabt. Selv dyrene, krybdyrene og fuglene vil jeg udrydde; for jeg fortryder, at jeg skabte dem.« Men Herren fandt behag i Noa.
Dette er Noas historie: Noa var dengang det eneste retfærdige menneske på jorden, og han forsøgte at leve efter Guds vilje. Han fik tre sønner - Sem, Kam og Jafet.
Men ondskaben voksede ud over jorden, og i Guds øjne blev verden mere og mere moralsk korrupt. Menneskene var onde og fordærvede i bund og grund.
Da sagde Gud Herren til Noa: »Jeg har besluttet at udslette menneskene - for verden er gennemsyret af deres ondskab.Men du skal bygge et skib af gofertræ og overstryge det med beg indvendig og udvendig; og på skibet skal du lave skibsdæk og indrette dem med båse. Skibets mål skal være 137 meter i længden, 23 meter i bredden og 14 meter i højden. Du skal lave et tag over skibet og sørge for, at der er en åbning på 45 cm mellem taget og siderne. Du skal bygge tre dæk og lave en dør på skibets side. Jeg vil sende en flodbølge ud over jorden, som skal udslette hvert eneste levende væsen. Alt skal dø! Men jeg giver dig det løfte, at du skal frelses i skibet sammen med din hustru, dine sønner og deres hustruer. Af alle dyr skal du tage to af hver med dig ind i skibet - en han og en hun, så at de kan overleve sammen med dig - af fuglene to af hver art, af kvæget to af hver art, af dyrene to af hver art. De skal gå ind i skibet og reddes sammen med dig. Og du skal tage den nødvendige føde med dig, så der er nok til både dig og dyrene.«
Og Noa gjorde nøjagtig, som Herren havde befalet ham. 

1. Mosebog kapitel 7 (HÅB)

Syndfloden

Dagen kom, da Herren sagde til Noa: »Gå nu ind i skibet sammen med din familie, for du er den eneste retfærdige blandt menneskene på jorden. Luk dyrene ind - et par af hver af de urene dyr. Men af dem, som skal bruges til føde og til offer, skal du tage syv par. Af fuglene skal du også tage syv par - for at de siden hen kan formere sig på jorden. I dag om en uge vil jeg lade det regne i 40 dage og 40 nætter; og alle dyr, fugle og krybdyr, som jeg har skabt, skal dø.«
Noa gjorde nøjagtig, som Herren havde befalet ham. Han var 600 år gammel, da flodbølgen kom over jorden. Han gik ind i skibet sammen med sin hustru og sine sønner og deres hustruer, så de kunne undslippe flodbølgen. Og en hun og en han af alle dyr og alle fugle - rene såvel som urene - gik ind i skibet, som Herren havde befalet. Syv dage efter kom flodbølgen.
Noa var da 600 år gammel. På den 17. dag i den anden måned åbnedes jordens og himmelens sluser, og regnen styrtede ned i 40 dage og 40 nætter. Den dag gik Noa ind i skibet sammen med sin kone og sine sønner Sem, Kam og Jafet, og deres hustruer. Sammen med dem var alle de forskellige dyr, husdyr såvel som vilde dyr, krybdyr og fugle,ja, alle levende væsener gik par for par ind i skibet til Noa;en han og en hun af hver art gik ind, sådan som Gud havde befalet. Og Gud lukkede døren efter Noa.
I 40 dage hærgede flodbølgen; og skibet hævede sig, så det flød på vandet. Vandet blev ved med at stige, så skibet sejlede på vandet, højere og højere, indtil bjergene stod under vand. Ja, vandet nåede op til en højde af seks meter over bjergtoppene. Alt levende på jorden omkom - fugle, husdyr og vilde dyr, krybdyr og mennesker. Alt liv på jorden udslettedes; mennesker og dyr, krybdyr og fugle omkom. Kun Noa overlevede - og sammen med ham alle dem, som var i skibet.
 Vandet dækkede jorden i 150 dage. 

1. Mosebog kapitel 8 (KÆRLIGHED)

Den nye verden

Men Gud glemte ikke Noa og dyrene i skibet. Han sendte en vind hen over vandet, og straks begyndte vandet at synke.Vandstrømmen fra jorden standsede, og himmelens sluser lukkedes, så styrtregnen holdt op. I 150 dage sank vandet lidt efter lidt, indtil skibet på den 17. dag i den syvende måned gik på grund på Ararats bjerg. Vandet blev ved med at synke. Først i den tiende måned kom bjergtinderne til syne.
Noa ventede 40 dage. Derefter åbnede han en luge og sendte en ravn af sted. Ravnen kom ikke tilbage, men fløj omkring, indtil vandet var borte fra jorden. I mellemtiden sendte Noa en due af sted for at se, om den kunne finde tørt land; men duen fandt intet sted at lande. Den vendte tilbage til Noa; vandet stod endnu for højt. Og Noa rakte hånden ud og satte duen tilbage i skibet.
Syv dage senere sendte Noa duen af sted igen, og denne gang vendte den tilbage ved aftenstid med et frisk olivenblad i næbbet. Da regnede Noa ud, at vandet måtte være forsvundet fra jordoverfladen. En uge senere sendte han duen af sted igen, og denne gang vendte den ikke tilbage.
29 dage herefter - helt nøjagtig på den første dag i den første måned i det år, da Noa fyldte 601 år - åbnede Noa skibets dør og så, at vandet var borte fra jordoverfladen, men først to måneder senere var jorden tør igen. Da sagde Gud til Noa: »Gå ud af skibet med din hustru og dine sønner og deres hustruer og tag alle fuglene og dyrene med dig, så de kan formere sig og spredes ud over jorden.«Noa forlod da skibet sammen med sin hustru, sine sønner og deres hustruer. Og alle dyrene, kvæget, de vilde dyr, fuglene og krybdyrene, forlod skibet parvis - art for art.
Derpå byggede Noa et alter og ofrede nogle af de rene dyr og fugle til Herren. Brændofferet behagede Gud Herren, og han sagde til sig selv: »Jeg vil aldrig mere forbande jorden på grund af menneskene. Menneskenes higen er ond fra ungdommen af. Jeg vil aldrig mere udslette alt liv på jorden. Herefter skal - så længe jorden står - forår og høst, kulde og varme, sommer og vinter, dag og nat ikke ophøre!

Gud fortæller os det samme ved Kristi dø og opstandelse.

Kristus, der bliver dræbt, er det indre, åndelige i os selv, og drabet svarer derfor til drabet og korsfæstelsen af Jesus. Sagt på en anden måde, så har vi altså alle dræbt og korsfæstet vor indre Kristusånd. De fleste sammenblander navnene Jesus og Kristus, men navnet Kristus og kristusbegrebet eksisterede længe inden Jesus blev født. Det menes allerede at have været kendt i Ægypten på den tid, hvor de store pyramider blev bygget. Jesus er navnet på det højtoplyste menneske, som blev født for ca. 2000 år siden, og Kristus er navnet for den ånd, som var i Jesus, og som også er i enhver af os. Legenden om Kristus skal ikke forstås bogstaveligt. Den skal ligesom alle andre legender forstås symbolsk.

Hvornår har vi da dræbt kristus i os? Det har vi gjort allerede i vor tidlige barndom. Man siger, at øjnene er sjælens spejl. Prøv at se ind i øjnene på et lille barn. Det lille barn har stadig lyset fra noget guddommeligt i sine øjne. Men efterhånden som barnet udvikler et jeg, træder dette jeg i stedet for det indre centrum, hvis lys tidligere strålede ud igennem barnets øjne. Til sidst er vi så forankrede i vort jeg, at vi må siges at have dræbt det guddommelige lys i os og erstattet det med jeg´et. 

Kristus-legenden fortæller os altså, at vi har dræbt ånden i os. Den dræbte Jesus er begravet et sted, som det er meget svært at finde. I den første kristne tid blev der udfoldet et enormt arbejde for at finde Kristi grav. Hærskarer af pilgrimme drog til Jerusalem for at finde Kristi grav. Korsridderne og andre riddere drog ligeledes til det hellige land for at finde og bevogte Kristi grav. Disse mennesker forstod slet ikke humlen i det hele. Der var ingen grund til at rejse til Israel for at lede efter den hellige grav, for den hellige grav havde de med sig, hvor de end befandt sig i verden. Kristi grav var jo dem selv. Det er os selv, som har dræbt og korsfæstet mesteren, og det er i os selv, mesteren ligger begravet. Anderledes forholder det sig heller ikke med den hellige graal, som så mange forgæves har ledt efter - lidet anende, at graalen var dem selv, at de selv var den hellige graal, det hellige kar, som indeholdt Kristi blod, d.v.s. Kristi sjæl.

Opstandelsen i Kristus-legenden er ikke noget, som er sket i en fjern fortid, eller som vil ske i en lige så fjern fremtid. Opstandelsen sker den dag, vi lader Kristus genopstå i os selv, d.v.s. den dag vi lader Kristus, vor åndelige kerne være centrum i os i stedet for det jeg, som vi plejer at betragte som vort centrum. Opstandelsen sker den dag, vi oprejser den dræbte Kristus i os. Det samme kan også siges med et moderne videnskabeligt sprogbrug: Opstandelsen sker den dag, vi - med psykologen Jungs sprogbrug - flytter vort centrum fra jeg'et til selvet.

Først når man har flyttet sit centrum fra jeg'et til selvet, er man blevet det styrende i sit egen liv, først da har man oprejst i sig, eller sagt i et kristent sprog: først da er Kristus opstanden i én.

Forudsætningen for at man kan oprejse sig, er, at man kan give slip på sit jeg, eller sagt på en anden måde, at man kan hengive sig. For at hengive sig - at give sig selv hen - er det samme som at opgive sit jeg, det samme som at opgive sig selv, det samme som at opløse sig selv, det samme som at lade jeg’et dø, så at selvet kan komme til syne. Men at lade jeg’et dø er så svært, at man føler, at hjertet bliver revet ud af ens bryst. Hengivelse er altså den nøgle, som åbner porten til det aller helligste. Førend man kan træde ind i det aller helligste må man udføre en offerhandling, og denne offer handling består i at ofre sig selv, i at ofre det, som man hidtil har betragtet som sit centrum. Man må ofre sig selv, ofre det, som man hidtil har betragtet som sig selv, for at selvet kan blive oprejst "Kun ved at miste dig selv, kan du vinde dig selv" - "Kun ved at dø kan du leve"- 

”Uden død intet liv”. Denne sætning: "Uden død intet liv" er nøglen. Den er hovedhjørnestenen. Vi kan ikke leve og vokse åndeligt uden at noget andet i os må dø. Vi kan ikke blive forvandlede uden at det gamle menneske dør; uden at alt det i os, som trænger til at blive fornyet og forvandlet, dør. Alt, som vokser og udvikles, vil med tiden stivne i et fast mønster, og når det er sket, går udviklingen i stå. Liv sprænger altid former og grænser, når det vokser og udvikler sig, og når formerne er blevet så faste, at de ikke mere kan sprænges, går livet langsomt i stå. Dette gælder på det fysiske plan, men det gælder også på det mentale og åndelige plan. Med tiden stivner vi i et mentalt mønster, som ikke længere kan gennembrydes af livsfornyende kræfter. Vi får efterhånden et panser af faste og forbenede opfattelser om livet og om os selv, og når disse opfattelser er blevet så faste, at de ikke kan sprænges og give plads for nye opfattelser, er vi gået i stå åndeligt.

Igennem mange generationer er vi blevet programmeret til at tænke i bestemte baner, og disse gamle baner forhindrer os i at tænke nye tanker, som går på tværs af disse baner. Vi kan lignes med PC'ere, der er udstyret med et gammelt og forældet styresystem, som ikke kan køre nye programmer uden en udskiftning af hele styresystemet. Man kan ikke forny sig og tænke i nye baner uden at lade hele sin indre verden gå i opløsning. Vi tror, at vi bare kan føje nye tanker til gamle, men de nye tanker er ikke særlig nye, for de bygger på et gammelt og forældet tankegrundlag. Kun ved at gennemgå en total opløsning af vort indre kan vi oprejses som fornyede og forvandlede mennesker, som genfødte åndsvæsener. Forvandling er kun mulig ved opløsning af det gamle og stivnede, som må gå til grunde i død og kaos. Det gamle må gå til grunde, og vi må finde et helt nyt. Sædekornet må gå til grunde, førend planten kan spire frem. 

Kun ved at begrave og opløse det, som man hidtil har betragtet som sig selv. Ens verden og fordomme må gå i opløsning. man må selv gå i opløsning, Uden en opløsning er det umuligt at fremstille det nye og oprejste menneske. "Det er i møddingen, man finder de vises sten" for den stinkende forrådnelse og opløsning i møddingen er netop den forvandlingsproces, som skaber den friskduftende muld, som er grundlaget for nyt liv. Man vil komme til at opleve en indre fornyet, forvandlede og oprejste ud af møddingens kaostilstand.

Det er svært at give sig hen til den sjælekval, som opløsningsprocessen medfører. Det er ikke uden grund at livet omtales som en prøvelse, for det gør ondt at komme igennem den krisetilstand, hvor ens tidligere liv og gamle opfattelser går i opløsning. Men det er det hele værd, for det der kommer op af mulden er sandheden vejen og livet. 

Jeg ved at det er sandt for jeg har selv følt det på krop og sjæl se evnt. Indlægget et personligt forhold til liver af den 30 april 2010.

The Widow's Son

Alle frimurer kaldes "Sønner af en Enke". Denne titel kommer fra Hiram Abiff arkitekten af ​​Salomons Tempel. Jeg vil her prøve at beskrive denne legende sådan at den måske kan forstås af både frimurer og ikke frimurer jeg vil bruge  Jesus som eksempel. I Matt 13:55 ” Er det ikke tømrerens søn? Hedder hans mor ikke Maria og hans brødre Jakob og Josef og Simon og Judas?” og Mark 06:03 ” Er det ikke tømreren, Marias søn og bror til Jakob og Joses og Judas og Simon?” Her bliver Jesus kaldet tømreren og tømrerens søn som på græsk hedder ”tektwn”(tekton) som normalt oversættes som "tømrer". Det er det sædvanlige problem med at oversætte græsk til et andet sprog. Problemet er, at dette ord også betyder "murer" og "bygmester". Derfor vil ”archtektwn” (archetekton) være mere korrekt når det oversættes til dansk som "arkitekt" med den betydning, at denne person er designer og konstruktør af en bygning. På det historiske tidspunkt som Jesus og Hiram Abiff levede var en arkitekt den der designede og byggede i sten. Så Hiram var en "bygmester" i denne forstand, og Jesus var også en "bygherre" i samme forstand. Der findes en særlig græsk ord for "tømrer", men det er ikke det ord, der bruges til at beskrive Jesus.

Den frimurieske Myten om bygningen af ​​Salomons tempel er gentagelse af hvad Jesus,siger i Johannes 2:19, ” Jesus svarede dem: »Riv dette tempel ned, og jeg vil rejse det igen på tre dage.” Det er en klar hentydning til hans indre, og sammenlignet med frimurer myten. At vi hver især er bygherrer af vores indre tempel. Måske er netop dette punkt mere klart, når vi indser, at frimurer kalder Gud den store arkitekt. Omskrevet til græsk, vil der ville være Megas Archetekton, "Den Store arkitekt". Da Jesus beskrives som "tekton", er han en mindre entreprenøren der udfører arbejdet som er anvist af Gud som er den største bygherre eller selve arkitekten til hele Salomons tempel. Så når frimurerne verden over bruger begrebet Sons of the Widow eller The Widow's Son betyder det også at vi alle er sønner af bygmesteren Hiram Abiff eller som i kristendommen ved Maria som enke og mor står ved foden af ​​korset netop som Jesus er ved at overgiv sig til den store arkitekt ”GUD” .Hvis du er frimurer vil du vide hvad det jeg her mener J. Eller sagt på en anden måde uden døden intet liv. Og igen tallet 3 som i Johannes 2:19.

Jeg vil understrege at dette blot er min fortolkning af kristendommen sammenligning med frimureriets legende om Hiram Abiff. Dette er blot en ud af flere måder at fortælle den på en anden kunne være ved at bruge legenden om Isis fra det hellenistisk Palæstina på Kristi tid. I myten om Isis, er hendes mand Osiris myrdet af Seth og hans krop parteret i 14 stykker. Hun samler alle stykkerne undtagen hans fallos. Hun konstruerer en kunstig én og derefter igen samler hans krop for opstandelse og seksuel union. Det vil sige, at "Helligånden" af Osiris har seksuelle forening med "jomfru", men "enke", Isis, og hun føder"Guds Søn" Horus, der "redder" hans folk fra den onde Seth. Derfor er en af ​​titlerne på Horus "Søn af en Enke".

Af Franck Krogh.

Symbolsproget som værktøj.

Symboler


Hvorfor benytter man symboler?
fordi de kan fortælle os noget, som ikke kan udtrykkes med ord.

Hvad er et symbol?
Det er et billede eller andet, som udtrykker noget, som er usynligt, hvor ordene ikke kan slå til. Ord er jo noget, som er stærkt knyttet til forstanden, men vi mennesket indeholder meget mere end forstand, og hvis vi vil forstå det i mennesket, som ligger udover forstanden, er vi nødt til at benytte os af symboler som hjælpemiddel.

Symboler kan også være ritualer og ord som beskriver en symbolsk handling da disse ord ikke er ord der står alen. Som i dette indlæg hvor jeg vil prøve at beskrive symbolikken med en filosofisk tilgang

Kort sagt er det at tyde symboler, det at forstå og føle budskabet, i det der er ud over det ren forstandsmæssige.

I dette indlæg vil jeg prøve at belyse, hvordan jeg afkode 3 af disse symboler med hjælp af Filosofien. Jeg vil understrege at dette blot er min personlige fortolkning.

Dualisme


Følelser og forstand svarer for mig til højre og venstre hjernehalvdel. eller som Sort og hvid, nemlig modstillede forhold.

Venstre hjernehalvdel arbejder ligesom en computer digitalt(forstand).

Højre hjernehalvdel arbejder analogt(følelser)

Da forstanden svarer til venstre hjernehalvdel, er den ligesom venstre hjernehalvdel rationel, analytisk, logisk og sprogligt orienteret, og følelserne, forstår ikke forstanden, hvis den prøver at forstå den med sine rationelle, analytiske, logiske og sproglige evner.

Hvis forstanden, forventer ord fra følelserne, får den intet svar.

Følelserne kender ikke til ord, Da den, er ligesom højre hjernehalvdel visuelt orienteret og kender der ved ikke til ord. Følelsernes sprog er, fornemmelser, symbolske billeder og musik.

Bevidsthed


Kommunikationen mellem følelserne og forstanden, er yderst vanskelig, da de taler hvert sit sprog.

Hvis vi vil lære at forstå, hvad følelserne, siger os, må vi lære at lytte til vore fornemmelser, og vi må lære at tyde det symbolske billedsprog.

Hvis vi vil give en besked til vores følelser, må vi også lære at give beskeden i et sprog, som følelserne, forstår.

Et eksempel, hvis en person er deprimeret, så nytter det ikke noget, at sige: ”Op med humøret” eller at komme med argumenter for, at den pågældende ikke burde være deprimeret, men hvis vi i stedet bruger kærlighed, hjælp og sandhed. Altså være sammen med kærlige hjælpsomme og frem for alt oprigtige mennesker, så har det en afsmittende effekt der er meget større end ord, så forstår følelserne beskeden og ændrer måske sin sindsstemning. Den teknik har jeg brugt masser af gange, jeg bruger den eksempelvis hver gang jer er logen. Det virker for mig, mens argumenter er virkningsløse i min følelsesverden.

Dualisme


I vore indre arbejdet er det vigtigt, at arbejdets både med vores forstand og vores følelser Ellers arbejder vi slet ikke i dybden, fordi det ikke når forbi forstanden.

Hjælp til at forstå


Vi mennesker består af 3 ting, som består af ånd, sjæl og legeme, som er hovedkræfterne i vor indre.

Impuls


impulsen, som går fra ånden til sjælen.

Impulsen er den åndelige budbringer.

Impuls kan symboliseres med en due, der er symbol på en flyvende budbringer.

De impulser, som kommer fra ånden til sjælen, er ikke meddelelser i ord, for ånden taler ikke i ord, og den taler heller ikke ved hjælp af følelser.

Hvis de meddelelser, der kommer fra ånden, når frem til os, så opfattes de af os som det, man kalder inspirationer eller intuitioner.

En intuition defineres som en instinktiv viden, man får, uden brug af forstandsmæssige processer.

Intuition


Hvis vi vil lære vores jeg at kende, gælder det om at blive bevidste om intuitioner og inspirationer.

Vanskeligheden ved at blive bevidst om intuitioner og inspirationer er, at forstanden, skal forholde sig 100% tavs, mens det sker.

Ethvert forsøg fra forstandens side på at arbejde med sin rationalitet, mens man får en intuition eller en inspiration, vil øjeblikkeligt tilintetgøre den intuitive impuls fra ånden.

Når man først har fået en intuition, kan forstanden godt bearbejde den rationelt, men hvis forstanden sættes ind, før intuitionen er kommet i hus, så kommer intuitionen slet ikke i hus.

forstanden skal tie, mens ånden taler.

Symbolsproget


Symboler er den impuls, som kommer fra følelserne til forstanden, således at hjernens venstre halvdel kan blive bevidst om den.

Men at opfatte symbolske meddelelser er ikke så ligetil, for da de kommer fra følelserne, som svarer til højre hjernehalvdel, kommer de jo ikke i ord.

De kommer som, fornemmelser eller symbolske billeder.

Hvis vi vil lære at forstå symbolsproget, gælder det derfor om at forstå, både det symbolsprog, som optræder i vore drømme, og det symbolsprog, som benyttes i vores vågne tilstand, men som vi sjældent forstår, fordi vi ikke har lært at tyde symbolsproget.

symbolerne svarer til den bro, der i hjernen findes mellem de to hjernehalvdele, og som forbinder disse to hjernehalvdele. Symbolerne skal prøve at forbinde noget, der er lige så svært at forbinde som vand og luft.

forstanden, kan nemlig symboliseres ved luft, fordi tanker og rationalitet er noget meget luftigt noget.

følelserne, kan symboliseres ved vand, fordi følelser er noget, der strømmer igennem én ligesom vand er noget, der strømmer.

Det er blandt andet her alkymien kommer ind i symbolikken.

Alkymien drejede sig ikke om at fremstille guld i bogstavelig forstand, men i symbolsk forstand.

Alkymien drejede sig om at fremstille det, som guldet symboliserede, nemlig det guddommelige. Alkymien var en filosofisk og psykologisk lære, som i dag ligger gemt i blandt andet frimureriet.

At forbinde følelser og forstand, er en alkymistisk proces, som er lige så svær som at forene vand og luft.

Kend dig selv


Hvordan lære vi så os selv at kende.

Eks. Kan de kirkelige Ritualer anvendes som et redskab, som kan anvendes i praksis, når vi forsøger at lære os selv at kende.

Ritualet fortæller os, at vi inde i os har en ånd samt en sjæl og en forstand,(jeg er en ånd der har en sjæl der bor i et legeme) ja, ritualet fortæller os det, men det er en rent teoretisk viden.

Med ordne, mester samt sjælen og forstanden, har jeg givet de 3 styrende kræfter navne, som jeg bruger, og som vi hver især kan oversætte til noget andet i overensstemmelse med ens livsanskuelse og åndelige udvikling.

Det er således op til hver enkelt at fortolke dem med de ord, som man synes kommer nærmest.

Egentlig er det bare en tro, for i realiteten ved vi ikke, om det er rigtigt, førend vi i os selv har mødt sjælen og ånden som jeg her efter vil referer til som mesteren.

Normalt kender vi nemlig kun vores forstand.

Hvis jeg spørger, hvor jeg’et sidder, så ville de fleste uden tvivl pege på hovedet, fordi de mener, at det er forstanden eller hjernen, som indeholder vores jeg.

Sagt på en anden måde, så identificerer vi os med forstanden.

Så længe vi identificerer os med forstanden, vil vi ikke kunne finde et jeg andre steder inde i os, for jeg’et har vi jo på forhånd anbragt i hjernen/forstanden.

For at kunne hæve os op over forstanden, er vi nødt til at ophæve jeg’ets identifikation med forstanden og begive os ud på en indre rejse.

Den Første rejse


Mange af os har sikkert prøvet at sidde i en indre fordybning i et forsøg på at finde sig selv.

Denne indre fordybning kan kaldes for andagt eller meditation.

Hvis I har prøvet det, vil vi opdage, at der sjældent sker andet end, at der strømmer en masse tanker igennem hovedet på én.

Forskellige meditationsteknikker anviser forskellige metoder til at standse denne tankestrøm, men der er ingen teknikker, der virker, så længe vi identificerer os med den tankemaskine, som anden bevogter, er.

Den forstyrrende tankestrøm standser først.

Når vi ophæver identifikationen med hjernen.

Kikker vi opmærksomt indad, vil vi kunne opdage, at der er noget andet inden i os, som ser og iagttager alle de tanker, der kommer flyvende.

Så vil vi kunne opdage, at tankerne ikke er os, og at det heller ikke er os, der laver tankerne.

Fordi jeg’et nu har flyttet sig udenfor den tænkende hjerne, vil vi kunne se, at det er hjernen, som frembringer tankerne, og at jeg’et faktisk er den, der ser og iagttager de tanker, som hjernen, frembringer.

hjernen, er et fortrinligt tankeredskab for ånden, men hjernen, er kun et redskab.

Jeg’et er det sted i os, hvor energierne er centreret, og ved således at flytte jeg’et op over den tænkende hjernes stade, begrænser vi energitilstrømningen til hjernen.

Følgen heraf er, at tankerne aftager, således at vi kan begynde at se, hvad der er i os, af følelser når tankerne ikke fylder hele billedet.

Den anden rejse


Det første, vi vil få øje på, når vi hæver jeg’et op over den tænkende hjernes stade, er nok sjælen eller det vi kalder følelser.

De vil også kunne bestå af indre symbolske billeder, for der er en tæt sammenhæng mellem indre billeder og følelser, idet følelser meget ofte udtrykker sig i billeder.

sjælen, kan jo ikke udtrykke sig i ord, for ord er noget, der hører hjemme hos hjernen.

I vil uden tvivl føle, at det er jer selv, der føler disse følelser, for jeres jeg vil nu være identificeret med sjælen i stedet for med hjernen.

For nu at ophæve jeg’ets identifikation med sjælen og søge endnu dybere ind i en selv er det nødvendigt at begive sig ud på endnu en rejse.

Den tredje rejse


Denne rejse, hvor vi hæver os op over følelserne, foretager vi ved opmærksomt at lægge mærke til, at der er et eller andet i os, som ser og iagttager og oplever disse følelser.

Så længe vi siger: Jeg føler, er jeg’et identisk med sjælen, men når vi kan sige: Disse følelser hører ikke til mit jeg, jeg er den, der iagttager de følelser, som sjælen, frembringer, så har vi indtaget sædet i mesterens stol, for så er jeg’et blevet identisk med mester i vor indre.

Det er mester der er balancen mellem følelser og forstand. Han vil ved hjælp af inspirationer eller intuitioner styre følelser og forstand.

Han er centrummet.

Jeg tror nu aldrig noget menneske helt og holdent vil komme til at sidde I mesterens stol kun i korte glimt.

For som i et af mine ynglings citater: så er det ikke selve målet, men rejsen mod målet, der er selve målet. Eller Kend dig selv derefter glem dig selv.

Af Franck B Krogh efter en tekst af Jens Gabe.

De to søjler.

Hvad er humanitet? Iflg. leksikon er ordet ”Latin” og betyder menneskevenlighed og næstekærlighed.


Det er hverken arbejde eller velgørenhed. Det er ganske enkelt og ligetil en livsholdning. Humanitet er en livsanskuelse, et åndelig grundlag for vor kultur.
Og den går langt tilbage. Den hviler på to årtusindgamle søjler.

Den ene har sin basis i Hellas. Den hedder: Kend dig selv! Dens bud er et strengt krav til ethvert tænkende menneske. At lærer sig selv at kende er en stadig pligt for enhver, - også for enhver frimurer. Denne pligt er ikke altid lige behagelig. Jo mere man lære sig selv at kende, des mere klart bliver det, at det er nødvendigt stadig at arbejde på selvforædling og karakteropbygning. Og på opøvelsen af den vanskelige kunst at forstå andre.

Den anden søjle hedder: Glem dig selv. Den er dybt forankret i Judæas jord. Dens bud er kærlighedens, - Menneskekærligheden og næstekærligheden, således som den blev forkyndt for 2000 år, hvor den blev udtryk i lignelsen om den barmhjertige samaritan – og som udtalte de ord, som er grundlæggende for al humanitet: Du skal elske din næste som dig selv. Denne søjles bud kalder på de ædleste følelser og de bedste karakteregenskaber i et hver tænkende menneske.

Disse humanitære idealer er evige og uforanderlige. De er menneskenes ledestjerne. Og selv om de for en stund kan blive fordunklet, slukkes de dog aldrig – deres værdi er altid den samme. Vandringen mod dem vil aldrig ophøre. Det er kampen for deres virkeliggøres, der giver et livsindhold.

Det kræver kamp, at nå de to søjle.

Kend dig selv og glem dig selv.

Der findes mange kamppladser i livet; de, vi mest hører og læser om, er krigens blodige kamppladser; men der er også andre kamppladser, hvorpå der kæmpes hver dag – ganske vist ublodige kamppladser, men hvor kampene dog også medføre sorger og lidelse, som endda til tider overgår de blodigste kamppladsers rædsler. Sådanne ublodige kamppladser findes i menneskenes indre: der udkæmpes ofte de alvorligste kampe, der lides de største nederlag, der vindes de største sejre.

En sådan sejr, selvbeherskelsens sejr, er dog ingen endelig sejr; thi for den, der har overvundet sig selv, åbner der sig nye udviklingsveje, nye livsmål nye muligheder for nye sejr på åndslivets slagmark – så udviklings rigt bliver livet for den, der har overvundet sig selv, erobret herredømmet over sit eget jeg gennem selverkendelsens kunst. Selvbeherskelsen, selvherredømmet kræver først og fremmest kendskab til ens eget åndelig liv, til ens evner, til ens eget kære jeg.

Mennesket skal imidlertid under sit arbejde på selvudvikling arbejde indad, opad og udad. Indad i forholdet til sit eget åndelige jeg; opad i forholdet til Verdens Store Bygmester; udad i forholdet til menneskeheden.

Imidlertid er det såre svært at arbejde således, at selverkendelsen uddybes, at selvbeherskelsen, selvherredømmet udvikles; thi det er vanskeligt, såre vanskeligt at vandre mod fuldkommenhedens mål på livets slyngede og vildsomme stier.

Det er dette indre liv, frimureriet søger at retlede og udvikle til størst mulig harmoni og fuldkommenhed – til den sikkerhed i tilværelsen, som kun opnås indefra – inde i hvert enkelt br., når han blot behersker sin vilje til at ville gøre fremskridt i frimureriet. Men selv om man aldrig gør så store fremskridt, må man dog ikke derfor tro, at alle sten dermed er ryddet bort fra ens livsvej. Hindringerne er der forsat, men fremskridtene i den frimureriske udvikling hjælper sin udøver til lettere at overvinder dem, fordi hans træning udbygger hans livsanskuelse og hans livssyn.

Alle menneskers livsanskuelse og livssyn opbygges af deres livs viden, - summen af alle vore erfaringer og iagttagelser i den tid vi har levet, og i den tid vi har været frimurere. Det er et stort og alsidigt materiale vi samler gennem vort liv. Hver enkelt bygger ved hjælp af, hvad han har samlet sig. Men hvis denne byggefærd skal lykkes, er det en forudsætning, at de skal være personlig tilegnet. det skal forstås og tydes af den, som ejer det.

Først da kan det forædles til livsvisdom. Denne forædlingsproces er en rent personlig sag. Livssyn kan ikke – og må ikke – standardiseres eller uniformeres til ensretning. Det kan ikke lånes eller købes, - og det må ikke påtvinges nogen.

Det frimureriske livssyn bliver til uden tvang. Enhver frimurer får anvist midlerne til at erhverve og yderligere udbygge sit livs viden, men der pålægges ham ingen tvang til at indtage noget, der strider mod hans overbevisning.

For at nå målet skal da frimureren arbejde således, at han erhverver sig selverkendelse, selvbeherskelse og selvforædling - de tre begreber, der svarer til visdom, styrke og skønhed.


Af. Henning Kristensen den 28-02-2010
Fra http://www.logenorion.dk/indlaeg-HK-2.htm

For mig er det noget, der er meget tæt på i dagligdagen, nemlig det evige spørgsmål om vores forhold til næsten. For at kunne gå ind i en vurdering af, hvad der er godt i omgangen med andre, skal følgende gælde: Kend dig selv - som er den græsk-filosofiske fordring - og glem dig selv - som er kristendommens kærlighedsbudskab. Det er også et evigtgyldigt problem, for jeg kender jo mig selv og ved, at jeg i bund og grund kan drives af egoistiske motiver og den indre ondskab. Men jeg ved også, at man igennem sin adfærd har kolossal betydning for andre mennesker. Det er den største udfordring, idet vi hele tiden foretager en sortering mellem dem og mig. Det onde er altid de andre. Det er en farlig tendens. Det er her at jeg som frimurer er ved at lærer at tage ansvar for mine egne handlinger og tanker. Under devisen de eneste problemer du kan gøre noget er dine egne. Som jeg også har skrevet om i tidligere indlæg.

Af Franck Krogh.

Forskellen på Den Danske Frimurerorden og Det Danske Frimurerlang af Gamle, Frie og Antagne Murere.



Jeg vil her prøve på at komme ind på nogle af de forskelle, der er på de 2 anerkendte frimurer systemer, der er i Danmark i dag. Først lidt historie om frimureriet i Danmark.
Hvad er Det Danske Frimurerlang af Gamle, Frie og Antagne Murere.
Hvad er Den Danske Frimurerorden.

Frimureri:

frimureri, (oversat fra eng. freemasonry), virksomhed, der siden 1700-t. er udøvet af frimurere. De omrejsende bygmestre, der i middelalderen opførte de store katedraler i Europa, kaldtes "frie murere", fordi de ikke havde pligt til at lade sig organisere i byernes almindelige håndværkerlav.

Med menneskets personlighed som genstand dyrker man i frimureriet oplysningstidens tanker i abstrakt, rituel form i symbolsk fortsættelse af traditionen for at tillægge højtudviklet bygningskunst åndelige værdier, som var blevet skabt af middelalderens murer- og stenhuggerlav. Ritualerne holdes hemmelige, men frimureriets eksistens og organisation er ikke hemmelig. Frimurerne kalder sig indbyrdes for brødre.
Den nyplatoniske filosofi udgør med tanken om genforening med det guddommelige ophav gennem udøvelse af dyd og erkendelse af tilværelsens principper en væsentlig del af frimureriets idéverden. Udadtil fremtræder frimureriet som en velgørende institution.
Den rituelle aktivitet foregår i loger, som kun medlemmer har adgang til, og som er inddelt i grader svarende til ideale udviklingstrin. Til hver enkelt grad hører en bestemt ydre symbolik i henseende til påklædning og interiør. Læren er iklædt allegorisk form og anvender især symboler fra bygningskunsten. Forestillingen om en genopførelse af Salomons Tempel symboliserer det søgende menneskes bestræbelse på at nå fuldkommenheden.
Ord, tegn, belysning, musik og bevægelser udgør en sammenhæng, der fra grad til grad åbner nye perspektiver for åndelig udvikling og erkendelse af vilkår og mål for livsvandringen. Under det rituelle forløb, "arbejdet", appelleres der til den enkeltes samvittighed og gudsforhold. Ritualernes hemmeligholdelse anses i nutiden for at være en pædagogisk nødvendighed eller fordel som følge af, at ordenslæren meddeles gradvis.
Frimureriet stammer fra England, hvor fire loger i London i 1717 dannede en storloge. Der eksisterede loger i England i 1600-t., men det spekulative frimureri, der havde religiøs tolerance som et vigtigt formål, er næppe ældre. Det bredte sig hurtigt til kontinentet og til den del af verden, som kom under indflydelse af den vesteuropæiske kulturkreds.
I de enkelte lande er frimurerlogerne normalt samlet under en storloge. De storloger, der anerkendes af og anerkender den engelske storloge, opfatter sig som led i det regulære frimureri. Kun mænd, der tror på et højeste væsen, kan blive optaget i det regulære frimureri.
I 1700-t. var frimureriet præget af deismen. Efterhånden som det vandt udbredelse i de engelske kolonier, optog man også mænd, der bekendte sig til andre religioner end den kristne. En gren af frimureriet i Frankrig har siden 1877 accepteret ateister som medlemmer.
I Skandinavien blev det rent kristne frimureri fremherskende. Loger for begge køn, adoptionsmureri, kendtes i 1700-t., og der eksisterede også særlige kvindeloger. Blandede loger findes stadig. Logerne fik samfundsmæssig betydning ved at være samlingspunkt på tværs af sociale, politiske og religiøse skel.
Den katolske kirke har i de fleste lande været afvisende over for frimureriet; i 1738 og 1751 udstedte paven buller imod frimureriet, dog uden større effekt. I nogle lande, især i Sydeuropa, måtte frimurerne holde aktiviteten hemmelig for at undgå forfølgelse fra kirkens og statens side. Efter en kort glansperiode i 1780'erne blev frimurerlogerne i Østrig ramt af et forbud, og i 1822 skete det samme i Rusland. I andre lande lod fremskridtsvenlige fyrster, fx Frederik 2. den Store, sig optage i frimurerlogerne. Alle totalitære regimer i 1900-t. forbød frimureriet.
Lejlighedsvis rettes der stadig angreb mod frimureriet med påstande om, at hemmeligholdelsen af ritualer dækker over økonomiske og politiske aktiviteter, og udtryk som "frimureri" og "logebrødre" bruges om mandsdomineret sammenspisthed.
Der findes forskellige frimureriske systemer med rod i 1700-t. De tre første grader, lærling, svend og mester, udgør frimureriets fundament, men kan variere rituelt; i nogle lande kalder man en loge med dette gradsforløb for en Sankt Johannes-loge. En overbygning i form af yderligere grader, højgrader, udvikledes i Frankrig.
På grund af en fiktion om frimureriets ælde og overlevelse, der involverede Skotland, kaldtes de første højgrader for skottegrader, og også i denne sammenhæng anvendes håndværkerhierarkiets betegnelser på dem, der opnår dem; i nogle lande benævnes den tilsvarende loge Sankt Andreas-loge.
En legende om en forbindelse mellem den historiske Tempelherreorden og frimureriet blev grundlaget for de højeste grader, riddergraderne, der gives i kapitelloger. I 1700-t. kom kapitelfrimureriet i form af den såkaldte stricte observans, der i princippet var en overnational orden, til at præge logelivet i Tyskland og Nordeuropa.

Det Danske Frimurerlaug:

Det Danske Frimurerlaug, Det Danske Frimurerlaug af Gamle, Frie og Antagne Murere, dansk organisation, der arbejder i overensstemmelse med det engelske system, som er det oprindelige og mest udbredte frimureriske system; det omfatter "tre grader og ikke flere", i England kaldet the craft, på dansk lauget. Det Danske Frimurerlaug hører under Den Danske Frimurerorden.

Medlemskab forudsætter en erklæring om troen på eksistensen af "et højeste styrende væsen", dvs. en tro på Gud. Er en sådan erklæring afgivet, kan optagelse alt andet lige finde sted; laugsfrimureri blander sig ikke i og kræver ikke en tilkendegivelse af, hvilken tro det enkelte medlem bekender sig til. Det er på den baggrund, man skal se forbuddet mod i frimurerisk sammenhæng at diskutere religion og sekteriske spørgsmål; samme restriktion gælder for politik.
Laugsfrimureri betegnes som et særligt moralsystem, fordi det med stenhuggerfagets værktøjer som symboler i løbet af en tredelt "historie", dvs. de tre grader, belærer sine tilhængere om en moralsk rigtig livsførelse. Belæringen er nært knyttet til og uadskillelig fra troen på Gud. Det Danske Frimurerlaug hviler på grundsætningerne broderkærlighed, hjælp og sandhed, hvoraf hjælp omfatter en udstrakt velgørenhed, ikke kun økonomisk, men også ved at give af sin tid og dermed yde en indsats til gavn for fællesskabet.
Det Danske Frimurerlaug omfatter ca. 2000 medl. fordelt i ca. 45 loger (2011). Det er tilsluttet Den Danske Frimurerorden, hvis stormester også er Det Danske Frimurerlaugs stormester. Det Danske Frimurerlaug ledes af en laugsmester, der vælges hvert år af repræsentanter for de enkelte loger; i den enkelte loge vælges en mester til at føre forsædet. Laugsmesteren udøver sin myndighed sammen med "rådet for generelle anliggender", som er sammensat af hhv. seks af ham udpegede laugsembedsmænd og seks medlemmer, der er valgt af logerne.

Den Danske Frimurerorden:

 
Den Danske Frimurerorden, Danmarks ældste logeorden med en historie, der kan føres tilbage til 1743. Den Danske Frimurerorden er en fortsættelse af den første danske frimurerloge, der blev stiftet 1743 i København.

I perioden 1743-65 anvendtes i Danmark det såkaldte engelske system, og fra 1749 havde de dansk-norske loger egen overordnet ledelse konstitueret under den britiske storloge. 1765-85 tilhørte frimureriet i det danske monarki højgradssystemet stricte observans. I 1780 greb statsmagten regulerende ind, men udtalte sig samtidig anerkendende om frimureriet.
Efter en reformproces, der indebar en principiel tilbagevenden til den tidligere tradition, arbejdedes der efter det rectificerede system med vægt på Johannes-graderne indtil 1855. Da indførte man det såkaldte svenske system, et integreret højgradssystem, der var udformet i Sverige i 1770'erne af hertug Karl 13., se Carl 13.'s Orden.
Det svenske system består af tre Johannes-, tre Andreas- og fem kapitelgrader og forudsætter en kristen dåb; der arbejdes efter dette system i Danmark, Sverige, det svensksprogede Finland, Norge, Island og Nordtyskland.
To organisationer, der optager både kristne og ikke-kristne, nemlig Johanneslogeforbundet og Det Danske Frimurerlaug, etableredes i Danmark i hhv. 1900 og 1919 og blev lagt under Den Danske Frimurerorden i hhv. 1959 og 1961.
Den Danske Frimurerorden tæller i sin helhed ca. 100 loger med tilsammen ca. 10.000 medl. (2011). Den udgør et selvstændigt ordenssamfund og anerkendes af flere end 100 udenlandske storloger, hvori der tilsammen findes over 1.000 loger. Den Danske Frimurerorden er den eneste logeorden i Danmark, der modtager direkte anerkendelse af verdens ældste storloge, The United Grand Lodge of England(forkortes UGLOE) stiftet 1717.
Den Danske Frimurerorden ledes af Ordenens Stormester og Det Højeste Råd. Administrationen er inddelt i direktorier. Organisationen og medlemskredsen fremgår af en trykt matrikel med logernes adresser, legater og stiftelser samt medlemmernes data. Normalt skilter man ikke med sit medlemskab, men det står enhver frimurer frit for at fortælle om det.
Frimurerne udøver velgørenhed og støtter en række almennyttige formål som f.eks. forskning og kunst; midlerne hertil kommer fra medlemmernes kontingentbetalinger, indsamlinger og donationer samt fra en række fonde, legater og stiftelser, som medlemmer gennem tiderne har skænket ordenen. En mand med et godt omdømme kan anbefales til optagelse af to "faddere", og der balloteres i logen om hans optagelse.
Logemøder finder sted på hverdage. Ordenens hovedsæde er Stamhuset på Blegdamsvej i København, der også rummer ordenens arkiv, bibliotek og museum. Desuden har ordenen egne bygninger i de fleste større danske byer.

Konstitutionen i Danmark:

"Under navn af "Frimurerlauget af G.F. & A.M.", konstitueret den 14. april 1929 og endeligt rekonstitueret den 15. november 1931 som "Storlogen af Danmark",
havde Frimurerlauget med virkning fra 1. januar 1961 dannet et forbund af
hovedparten af de loger, som på daværende tidspunkt hørte under" Storlogen af
Danmark".
Navnet "Frimurerlauget af G.F. & A.M." er i 1984 ændret til "Det Danske
Frimurerlang af Gamle, Frie og Antagne Murere" (herefter kaldet DDFL).
Samtidig med forbundets dannelse den 1. januar 1961 indgik forbundet en
overenskomst med Den Danske Frimurerorden (herefter kaldet DDFO).
Denne overenskomst blev underskrevet den 3. december 1960 med ikrafttræden
den 1. januar 1961. (en historie jeg ikke vil komme vider ind på her, men som kan læses bla. under stor loge af Danmark)

Optagelses krav ved DDFL:

Den første betingelse for adgang til og medlemskab af lauget er en tro på det Højeste Væsen, dvs. en tro på Guds eksistens. Dette er et ubetinget krav, som ikke kan gøres til genstand for noget kompromis.

Bibelen, som af frimurerne omtales som den Hellige Skrift, er altid åben i logerne. Det forlanges af enhver kandidat, at han skal aflægge sin forpligtelse på denne bog, eller på den Hellige Bog, som af det trossamfund, han tilhører, anses for at helliggøre den ed eller det 1øfte, som aflægges på den.
Det er allerede fra begyndelsen på det strengeste forbudt for enhver, som træder ind i frimureriet, at støtte nogen handling, som måtte gå i retning af at undergrave eller omstyrte samfundets fred og gode orden. Han må udvise tilbørlig lydighed mod lovene i et hvilket som helst land, han måtte bo i, eller som måtte yde ham beskyttelse, og han må aldrig være forsømmelig i den troskab, han skylder monarken i sit fædreland.
Medens det danske laugsfrimureri således indskærper ethvert af sine medlemmer pligten til at udvise loyalitet og borgersind, overlader det til den enkelte retten til at have sin egen opfattelse med hensyn til offentlige anliggender. Men hverken i nogen loge eller på noget andet tidspunkt i sin egenskab af frimurer er det ham tilladt at diskutere eller fremsætte sin opfattelse af teologiske eller politiske spørgsmål. Lauget vil altid konsekvent afslå at give udtryk for nogen som helst stillingtagen i spørgsmål vedrørende udenrigs– eller indenrigspolitik, det være sig hjemme eller i udlandet, og det vil ikke tillade, at dets navn forbindes med nogen handling, hvor humanitær den end synes at fremtræde, som bryder den uforanderlige politik, der går ud på at holde sig på afstand af ethvert spørgsmål, som har indflydelse på forholdet mellem én regering og en anden, eller mellem politiske partier, såvel som om spørgsmål vedrørende rivaliserende teorier om måden at regere et land på.
Lauget er klar over, at der findes samfund, som betegner sig som frimurere uden at fastholde disse principper, og så længe denne indstilling fastholdes, afslår Det Danske Frimurerlaug at have nogen som helst forbindelse med sådanne samfund eller at betragte dem som frimurere.
Det Danske Frimurerlaug er en i religiøs sammenhæng uafhængig forsamling, som praktiserer Frimureri kun inden for de tre grader og kun indenfor de grænser, som i dens konstitution er betegnet som ‘rent Gammelt Mureri’. Den anerkender ikke eksistensen af nogen overordnet frimurerisk myndighed, hvad end den måtte kalde sig.
Det Danske Frimurerlaug afslår og vil fortsat afslå at deltage i konferencer med såkaldte internationale foreninger, som samtidig med at de påstår at repræsentere frimureri, giver adgang til medlemskab for samfund, der undlader at handle nøje i overensstemmelse med de principper, på hvilke lauget er grundlagt. Lauget anerkender ikke en sådan påstand, ligesom dets synspunkter heller ikke kan repræsenteres af en sådan forening.
Der er intet hemmeligt med hensyn til frimureriets grundlæggende principper, hvoraf nogle er blevet fremsat ovenfor. Det Danske Frimurerlaug vil altid anerkende de Storloger, som bekender sig til og praktiserer, og som kan bevise, at de konsekvent har bekendt sig til og praktiseret disse fastsatte og uændrede principper, men det vil under ingen omstændigheder gå ind i en diskussion med henblik på en ny og ændret tolkning af disse. De må accepteres og praktiseres helhjertet og i deres fulde udstrækning af dem, som ønsker at blive anerkendt som frimurere af Det Danske Frimurerlaug.(fra DDFLs hp)

Optagelses krav ved DDFO:

For at blive optaget i Den danske Frimurerorden skal du opfylde nogle formelle krav:


• Du skal være mand og fyldt 21 år

• Du skal være døbt og kunne fremvise en dåbsattest

• Du skal have et godt omdømme

Desuden viser al erfaring, at det er godt, hvis din kone eller kæreste er indforstået med, at du lader dig optage som frimurer. Så tal din beslutning igennem med hende.
For at blive frimurer, skal du have to faddere, som skal anbefale dig - og iøvrigt hjælpe dig med at finde dig tilrette i din loge. Det er bedst, hvis du kender nogen i forvejen, da de bedre kan tale din beslutning igennem med dig og hjælpe dig med alle de spørgsmål, du naturligvis har.
Men kender du ingen frimurere i din familie eller omgangskreds, kan Den Danske Frimurerorden hjælpe dig med at finde nogen i dit nærområde. (Fra DDFOs hp)

Forskellen på DDFO og DDFL:

De største foreskelle er.
I DDFO er det et krav, at man er døbt og er kristen.

I DDFL er det ikke et krav, at man er døbt og er kristen men dog, at man tror på et højest væsen eller Gud.
Forudsætningen for, at forstå det åndelige budskab i frimureriet.
På dette punkt er DDFO og DDFL enige.

I DDFL er der kun 3 grader. Ud fra det gamle engelske system.
I DDFO er der 12 grader ud fra det svenske system.
Hvis en broder fra DDFL vil over til DDFO, kan han tage den grad med han har ved DDFL(max 3 grad.) over til DDFO. Men omvendt kan en broder fra DDFO ikke tage hans grader med over i DDFL.

Alle informationer er hentet hist og her på nettet. Er der noget jeg har glemt. Eller hvis der har sneget sig en fejl eller flere ind. Må i meget gerne skrive det. Det er ikke meningen at det skal være en omgang mudder kastning mellem disse to systemer men tværtimod et forsøg på at belyse forskellen på dem. Bevæge grunden for dette indlæg er grundet af et spørgsmål jeg tit møder specielt fra ny optagende brødre.






Af. Franck B Krogh. DDFL.DKS.811.

Mellem sol og måne.

Dualistiske tanke streger.

- Om sommeren længes vi efter den kølige natte brise efter en brænde varm dag.


- Om vinteren længtes vi efter solens varme stråler efter en kold nat.

- Det optimale er mellem dag og nat hvor vi ikke længtes efter noget eller er det?

- Er det ikke dejligt at mærke livet og have længsel efter noget bedrer, eller om vinteren, at drømme om sommeren, og om sommeren at drømme om vinteren.
At mærke forandringen på kroppen om efteråret, se naturen skifte farve. Mærke foråret spirer.
Til tider kan det være dejligt blot at føle herligheden i nuet.

- Naturen er en symbiose på livets gang. Det er op til os at leve i nuet og nyde det.
For før du får set dig om er du i livets vinter, uden rigtig at have oplevet forår, sommer og efteråret.

- Der er ting du ikke kan ændrer på, så som nat og dag. Men du kan ændrer dig selv til at nyde nuet og leve i det, frem for at længtes efter det der kommer eller er gået.

- Det der er gået kan du ikke ændre på, men det der kommer, kan du kun ændrer på i nuet, for hvis du venter vil det allerede være gået. Så mellem nat og dag er tid til ændring af de ting du vil ændrer, du kan ikke ændrer dagen eller natten der er gået. Så mellem nat og dag er tiden til ændring. Så dagen og natten kan nydes.
Hvis du glemmer dette bliver dag og nat til år. Og disse år kommer aldrig igen.
Dine børn, familie og venner forsvinder ud i tiden du har glemt fordi du ikke var der, du brugte din kostbare tid på at længtes, så du glemte at leve.
Så kom i gang med at leve, ændringernes tid er mellem nat og dag. Eller som en frimurer skal erfare ved indgangen til templet mellem J…. og B…. Stå ved dit ansvar, ellers ser du ikke noget, måske før det er forsendt.

- Hvis du vil ændrer noget for bestandig, skal det gøres ved sandheden, så du kan træde ind i lyset fra dagen uden løgn, Så kan du gå natten i møde uden frygt, for hvad du har gjort om dagen .

- Lykken er pagten mellem sol og måne.

- Som jeg har skrevet i et tidligere indlæg om tempelridderne” der rejste til Jerusalem, for at finde og beskytte den hellige gral. De måtte sande i slutningen af deres rejse og søgen, at gralen ikke var i Jerusalem, men gemt i deres hjerter.”

- Er det ikke det samme der gør sig gældende med pagtens ark? Kunne det ikke være pagten mellem det dualistiske. At accepterer af jorden vi er kommet og til himmelen vi skal fare. Og pagten mellem disser er livet. Arken hvor i vi lever. Det må være op til dig kære læser at vurderer..........

Frimurer og mand.

Frimureriet er et sted for mænd, der søger åndelige indsigt eller integritet. Denne åndelige indsigt og integritet opnås gennem selverkendelse og ansvar. Eks. Selverkendelse, at forstå hvem jeg er, som menneske og mand. Som jeg tidligere har skrevet på min blog, skal man stille sig selv spørgsmålet, hvem er jeg. Her med mener jeg inderst inde, uden alt det tillærte fra vores omgivelser.


Vores ansvar som mænd.

Som mand har man ansvar over for sig selv og sin familie. Ikke at forstå, at kvinden ikke også har ansvar, for det har hun.
Men mandens ansvar er, at familien har de rette rammer, for at kvinden kan udfylde sit ansvar, som er at skabe harmoni i hjemmet. Det er hans ansvar, at der er ro og plads til at skabe denne harmoni i hjemmet. Han skal lade sin kvinde udfylde sit ansvar for familiens trivsel, og ikke fordømme hende for hendes arbejde, lige som hun ikke skal fordømme manden, for de rammer han skaber. For hvis hun bebrejder sin mand for de rammer han skaber, vil han bebrejde hende for trivslen i familien. Det er en ond cirkel af bebrejdelser, som ikke er konstruktive for hverken mand eller kvinde, og de giver hver især skylden videre til den anden part. Her er det som frimurer og mand, at man må lærer at tage ansvar for sine handlinger.
For som et spørgsmål jeg har fået mange gange, hvad er en frimurer? Er det ikke en mand, der er sig sit ansvar bevist? Det mener jeg.
Som i et tidligere indlæg om de 3 søjler, skønhed, styrke og visdom, hvor jeg brugte dem som støtte til de indre værdiger, kan de også bruges som en støtte i familien. Hvor jeg ser skønhed som kvindens søjle, styrke som manden søjle og familiens harmoni som visdommens søjle. Og som søjler skal vi støtte hinanden i hver vores ansvars områder. Du skal ikke prøve at udfylde det ansvar af pligt(se indlæg at være et frit menneske) men af egen fri vilje. Du skal ikke fratage kvinden hendes ansvar for at hjælpe, for så er det som at tisse i bukserne en kold vinterdag for at holde varmen, det varmer i meget kort tid, for der efter at bliver koldere en før. Men du skal støtten hende i hendes beslutninger, og er hun rådvild skal du give hende tid til at træffe de rette beslutninger. Du skal ej heller forvente, at der sker mirakler fra den ene dag til den anden, for lige som med dig selv er det en proces der tager lang tid. Hvis du giver kvinden de rette rammer, vil du se en blomstring, der ikke er til at tage fejl af. Den destruktive adfærd skal brydes og erstattes af det konstruktive, og det er dit ansvar som mand at bryde denne destruktive adfærd. Den brydes med dig selv og din adfærd. Husk på de eneste problemer du kan gøre noget ved er dine egne.

Vores rolle som mænd.

Det er dit ansvar at være mand, at guide familien fordi du er manden. Ikke at forstå sådan at du alene bestemmer, det ville jo være respektløst. Men forstået sådan at du står med ansvaret for at lytte og se på din families ve og vel. Er du ikke tilfreds så lav det om, for ansvaret starter ved dig. Accept at I er forskellige som mand og kvinde, det er vi fra naturens side. Brug forskelligheden som noget opbyggende og ikke som noget nedsættende. Vi er skabt sådan af god grund.
Accepterer dette og jeres styrke er uden modstykke. Som frimurer kan disse modstillede forhold ses i eks. J…. og B… de to søjler ved indgangen til Salomons tempel. Det modstillede forhold ses også i Yin og Yang eller bare i en enkelt søjle eller træ, der forbinder jord og himmel.
Accepter hun er ikke som dig og du er ikke som hende, det er jeres styrke. Og det skal I respektere.
Kun ved at gøre disse to modsætninger symbiose skabes helhed.
For at finde lykken mellem de modstillede forhold, er man nødsaget til at adskille det, for der efter at saml det igen, i en forståelse af de modstillede forhold. Dette sker med kommunikation af enten verbal eller nonverbal karakter. Se, føl og lyt til dine omgivelser og lær.

Min påstand er at. den moderne mand er tvekønnet, lidt provokerende, måske men, du kan ikke både være mand og kvinde i et. For det første vil det tage ansvaret fra kvinden, så hun ikke kan få lov til at være kvinde og du fra tager dig din egen mandighed. ”du kan ikke både være varm og kold på samme tid” men lad din kvinde være kvinde, dig være mand, det er alle bedst tjent med. Det kan måske lyde som jeg er mandschauvinist, men det er ikke sådan ment, tværdigmod mener jeg at kønnene er lige.

Af Franck Krogh.