Jeg en gnostiker og hvad er det ?

Gnostiske hvad er det ?.


Gnosticisme er en fællesbetegnelse for en række forskellige religiøse filosofier, mysteriereligioner og sekter, der havde en betydelig udbredelse i hellenistisk-romersk tid, først i Middelhavsområdet, hvorfra de siden bredte sig ind i Centralasien.

Betegnelsen kommer af gnosis (gr. γνώσις gnṓsis), det græske ord for "erkendelse", der i denne sammenhæng referer til gnosticismens fokus på erhvervelsen af en mystisk erkendelse eller indsigt som det centrale mål i tilværelsen. Gnosticismen indebærer også typisk en dualistisk filosofi og forestillinger om en mytologisk kamp mellem lys og mørke, sjæl og legeme, idet legemet sættes i forbindelse med den ringeagtede materielle verden, der oftest anses for underlagt en malevolent guddom – en såkaldt demiurg – medens sjælen tænkes at have sit ophav i en højere åndelig verden, hvor Gud regerer sammen med de såkaldte æoner – oplyste guddommelige væsener.

Gnosticismen har sit ophav i førkristen tid, men fandt stor udbredelse i de første århundreder efter vor tidsregning, og mange har påpeget betydelige ligheder mellem gnosticismen og den allertidligste kristendom; særligt de johannæiske skrifter udviser mange såkaldt gnosticerende træk i ordvalg og tematik. Dertil kommer, at vi senest i det 2. århundrede e.Kr. har positive vidnesbyrd om gnostiske kristendomsformer, der stod i opposition til de strømninger, der med tiden skulle blive til den traditionelle kristendom. Man kan argumentere for, at f.eks. Thomasevangeliet og Markion er tidlige udtryk for en sådan kristen-gnostisk strømning, og i det såkaldte Nag Hammadi-bibliotek fra ca. år 400 finder vi et tydeligt udtryk for en gnostisk kristendom — eller kristen gnosticisme, om man vil. Dette upåagtet gives der endnu i det 2. århundredes gnosticisme adskillige præ-kristne træk. (Citat fra wikipedia)

Den gnostiske tankegang som jeg fortolker den.

Jeg vil bruge den hellig skrifts budskab for at illustrer tanken bag den personlige lærer eller moral om man vil, da morallæren i de forskellige religiøse systemer er den gnostiske tankegangs baggrund. Man skal, som ved den hellig skrift, læse betydningen af den gnostiske tanke gang. Jesus legeme ikke er det vigtige, men hans ånd. Budskabet om ånden og ikke legemet. Det er jo i bund og grund også den store bygmesters budskab. For hvis vi kan indse dette, fjerner man frygten for døden, da det jo kun er vores legeme der dør. Også i den hellig skrift finder vi budskabet om en ånd der bor i et legeme.

Den gnostiske tanke gang er i dag mere aktuel end nogensinde, da det gør op med den dogmatiske tankegang, som tit fjerner fokus fra Jesus ånd, men fokusere på legemet. Hvis vi kan erkende Jesus ånd som os, er det evige liv allerede begyndt, og derved fjerner vi frygten for døden og kan begynde at leve. Det kræver en del selvanerkendelse at forstå det, men når man først har forstået den velsignelse, det er at have guds kærlighed i ånden, og kan man gøre sig fri af legemets frygt for døden, da dette ikke har nogen betydning i det evige liv. Det er også legemet, der søger prompt og pragt, higer efter mere og leder os i fordærv(djævlen). Det er det der menes med gnostiker.

Opsummeret er det vel, at forstå Selvets ansvar. Ånden og guds kærlighed kan intet gøre fortræd, kun legemet kan skades. Hvilket også vil forklare mange af de legemlige afsavn såsom sult, ulykker mm. Da dette ikke hører gud til. Ånden er ikke borte bare fordi legemet er. Det er blevet sagt i en hellig skrift, at Gud var ordet, og at ordet er blevet kød. opgaven er at få "kødet/legemet" til at reflektere over "Ordet/Åndens" guddommelighed, som er i hans egen sjæl/sind. Det er denne opgave, som har skabt behov for religionen, og det ikke bare et behov for at tro men for at opnå forståelse og visdom.