Romerbrevet kapitel 8. konklusionen af mine 2 tidligere indlæg.
Så kan man stille sig selv det spørgsmål var Paulus gnostiker. ?
Frihed fra døden
Så er der da nu ingen fordømmelse for dem, som er i Kristus Jesus. For livets ånds lov har i Kristus Jesus befriet mig fra syndens og dødens lov. Det, som loven ikke kunne, fordi den kom til kort på grund af kødet, det gjorde Gud: Han sendte sin egen søn i syndigt køds lighed og for syndens skyld og fordømte dermed synden i kødet, for at lovens krav skulle opfyldes i os, som ikke lever i lydighed mod kødet, men i lydighed mod Ånden. De kødelige vil det kødelige, og de åndelige vil det åndelige. Det, kødet vil, er død, og det, Ånden vil, er liv og fred. For det, kødet vil, er fjendskab med Gud; det underordner sig ikke Guds lov og kan det heller ikke. De, som er i kødet, kan ikke være Gud til behag.
Men I er ikke i kødet, I er i Ånden, så sandt som Guds ånd bor i jer. Den, der ikke har Kristi ånd, hører ikke ham til. Men når Kristus er i jer, er legemet ganske vist dødt på grund af synd, men ånden har liv på grund af retfærdighed. Og når hans ånd, han som oprejste Jesus fra de døde, bor i jer, skal han, som oprejste Kristus fra de døde, også gøre jeres dødelige legemer levende ved sin ånd, som bor i jer.
Brødre, så skylder vi da ikke kødet at leve i lydighed mod det. Hvis I lever i lydighed mod kødet, skal I dø, men hvis I ved Åndens hjælp dræber legemets gerninger, skal I leve. For alle, som drives af Guds ånd, er Guds børn. I har jo ikke fået en ånd, som giver trællekår, så I atter skulle leve i frygt, men I har fået den ånd, som giver barnekår, og i den råber vi: Abba, fader! Ånden selv vidner sammen med vores ånd om, at vi er Guds børn. Men når vi er børn, er vi også arvinger, Guds arvinger og Kristi medarvinger, så sandt som vi lider med ham for også at herliggøres med ham.
Jeg mener nemlig, at lidelserne i den tid, der nu er inde, er for intet at regne mod den herlighed, som skal åbenbares på os. For skabningen venter med længsel på, at Guds børn skal åbenbares. Skabningen blev jo underlagt tomheden, ikke fordi den selv ville, men på grund af ham, der gjorde det, og med det håb, at også skabningen selv vil blive befriet fra trældommen under forgængeligheden og nå til den frihed, som Guds børn får i herligheden. Vi ved, at hele skabningen endnu sukker og vånder sig sammen. Og ikke alene det: også vi, der har Ånden som førstegrøde, sukker selv i forventning om barnekår, vort legemes forløsning.
Til det håb er vi frelst! Men et håb, som man ser opfyldt, er ikke noget håb; for hvem håber på det, man kan se? Men håber vi på det, vi ikke ser, venter vi på det med udholdenhed. Og også Ånden kommer os til hjælp i vor skrøbelighed. For hvordan vi skal bede, og hvad vi skal bede om, ved vi ikke. Men Ånden selv går i forbøn for os med uudsigelige sukke, og han, der ransager hjerterne, ved, hvad Ånden vil, for den går i forbøn for de hellige efter Guds vilje.
Vi ved, at alt virker sammen til gode for dem, der elsker Gud, og som efter hans beslutning er kaldet. For dem, han forud har kendt, har han også forud bestemt til at formes efter sin søns billede, så at han er den førstefødte blandt mange brødre. Og dem, som han forud har bestemt, har han også kaldet, og dem, han har kaldet, har han også gjort retfærdige, og dem, han har gjort retfærdige, har han også herliggjort.
Hvad er der mere at sige! Er Gud for os, hvem kan da være imod os? Han, som ikke sparede sin egen søn, men gav ham hen for os alle, vil han ikke med ham skænke os alt? Hvem vil anklage Guds udvalgte? Gud gør retfærdig. Hvem vil fordømme? Kristus Jesus er død, ja endnu mere, han er opstået og sidder ved Guds højre hånd og går i forbøn for os. Hvem kan skille os fra Kristi kærlighed? Nød eller angst? Forfølgelse, sult eller nøgenhed? Fare eller sværd? – som der står skrevet:
På grund af dig dræbes vi dagen lang,
vi regnes for slagtefår. Men i alt dette mere end sejrer vi ved ham, som har elsket os. For jeg er vis på, at hverken død eller liv eller engle eller magter eller noget nuværende eller noget kommende eller kræfter eller noget i det høje eller i det dybe eller nogen anden skabning kan skille os fra Guds kærlighed i Kristus Jesus, vor Herre.
Thomas skriver også i Thomas evangeliet:
Jesus sagde: "Salig er den løve, som mennesket fortærer, så at løven bliver til menneske; men forbandet er det menneske, hvem løven æder, så at løven bliver til menneske!"
Jesus sagde til sine disciple: "Sammenlign mig med nogen, og sig mig, hvem jeg ligner." Simon Peter sagde til ham: "Du ligner en retfærdig engel." Mattæus sagde til ham: "Du ligner en viis filosof." Thomas sagde til ham: "Mester,
min mund vil overhovedet ikke kunne sige, hvem du ligner." Jesus sagde: "Jeg er ikke din mester. Fordi du har drukket og er blevet beruset af den sprudlende kilde, som jeg har tilmålt." Og han tog ham og gik til side og fortalte ham tre ting.
Da Thomas var kommet tilbage til sine fæller, spurgte de ham: "Hvad sagde Jesus til dig?" Thomas sagde til dem: "Hvis jeg fortæller jer en af de ting, som han fortalte mig, så vil I tage sten op og kaste dem på mig; og ild vil komme ud af stenene og brænde jer op.
Hans disciple sagde til ham: "Hvornår vil de dødes hvile komme, og hvornår vil den nye verden komme?" Han sagde til dem: "Det, som I venter på, er allerede kommet; men I erkender det ikke."
Jesus sagde: "Salige er de, som blev forfulgt inde i dem selv. Det er disse, som er kommet til at kende Faderen i sandhed. Salige er de, som hungrer, for maven vil blive fyldt på den, som ønsker det."
Jesus sagde: "Hvorfor gik I ud i ørkenen? For at se et rør, som svajer for vinden? Og for at se et menneske klædt i bløde klæder ligesom kongerne og jeres stormænd? De er klædt i fine [klæder], og de vil ikke kunne kende sandheden."
Jesus sagde: "Ulykkeligt er det legeme, som er afhængigt af et legeme, og ulykkelig er den sjæl, som er afhængig af dem begge to."
[Jesus sagde:] "Hvis I har penge, så lån dem ikke ud mod renter, men giv [dem] til den, fra hvem, I ikke vil få igen!"
[Jesus sagde:] "Den, som ikke hader sin fader og sin moder, som jeg gør, kan ikke blive min discipel. Og den, som [ikke] elsker sin fader og sin moder, som jeg gør, kan ikke blive en [discipel] af mig. For min moder [gav mig falskhed?), men [min] sande [Moder] gav mig liv."
Jesus sagde: "Ve over kødet, som er afhængigt af sjælen; ve over sjælen, som er afhængigt af kødet. "
Hans disciple sagde til ham: "Hvornår vil Riget komme?" [Jesus sagde:] "Det vil ikke komme ved at vente på det. Det vil ikke være sådan, at man kan sige: 'Her er det!' eller 'Der er det!' Men Riget er spredt over jorden, og mennesker ser det ikke. "
Ingen kommentarer:
Send en kommentar