Et personligt forhold til livet.

Indtil mit 39. år var min tro på gud, det jeg havde lært gennem min opvækst.Herfra gik min verden, og hele min eksistens grund holdninger. Dog med en konstant dårlig samvittighed, om jeg nu fortjente gud kærlighed. Jeg levede jo ikke altid efter hans bud. Jeg var også lidt bange for den dag, jeg skulle stå til regnskab. Havde jeg gjort mig fortjent, til at komme ind i guds rige. Der var mange gange jeg havde handlet forkert, selv om jeg viste det var forkert, inden jeg handlede. Jeg var nød til at tro på at, Jesus havde taget mine synder på sig, og jeg der ved kunne tilgives. Jeg undskyldte det også med, at jeg jo kun var et menneske. Men jeg var fast besluttet på, at der ikke var noget, der skulle rykke på min barnetro.

Denne barnetro begynde så småt at smuldre, da min kone og jeg begynde at tænke på at få børn. Vi fik afvinde at det kunne vi ikke af naturens vej, vi skulle have hjælp til det. Vi blev sat i behandling for barnløshed på Aalborg sygehus nord med inseminering. Dette lykkedes i 4 forsøg og vi var ovenud lykkelige vi skulle være forælder jubii. Da der var gået 2½ måned Efter vi havde fået beskedne, skulle vi til den første scanning. Det var ikke godt, der var noget helt galt, de kunne ikke finde barnet og det nok var en graviditet udenfor livmoderen. Den værste dag i mit liv. Det var her jeg første gang begyndte at tvivle på, om der fandtes en gud, og hvis der gjorde, hvorfor var han så ond. Det skal der til siges at jeg i samme ombæring var ved at miste min kone, da graviditeten var ved at sprænge i bughulen. Jeg undskyldte guds handling med, at der nok var en mening med det, som jeg ikke forstod. Vi afsluttede insemineringen på Aalborg sygehus, og fortsatte IVF behandlinger på Skejby sygehus, vi viste at den sidste mulighed var IVF behandlinger. Vores liv var blevet et forsøg på, at blive gravide. På Skejby gennemgik vi 2 forsøg uden resultat også. I takt med mislykkede forsøg steg min bitterhed til gud. Vi stod nu tilbage med ingen ting, hele vores samliv var tilrette lagt efter det, at stifte familie. Hvad skulle vi nu. Min kone begyndte at tale om adoption, hvilket jeg nægtede, jeg var blevet meget bitter på både tilværelsen og gud, jeg ønskede ikke noget af fremtiden.
Men jeg var ligesom nød til at gøre noget, Ægteskabet hang i en tynd tråd, og skilsmisse var udelukket pga. min barndoms lære ”man bliver ikke skilt, da det er en vederstyggelighed mod gud” og til trods for min bitterhed, mod gud turde jeg ikke gå mod ham.
Jeg havde mest lyst til at melde mig ud, af samfundet og ægteskabet, bare pakke min kuffert og flygte fra det hele, for det gjorde rigtig ondt.
Jeg stod nu tilbage med to muligheder, enten at give mig selv et los bagi, eller stikke af fra det hele. Jeg valgte det første, undskyldte over for min kone, for min manglende empati. Og for at gøre en lang historie kort, besluttede vi os for at adoptere. I mine tanker til gud gjorde jeg status, og konkluderede, at der ikke fandtes nogen gud, at det var noget vi mennesker havde skabt.” enhver sin egen lykkes smed” og ud fra dette kunne jeg atter finde lykken, da det var op til mig selv at finde den.
Vi adopterede en dejlig dreng fra Kina. Det var det bedste vi nogensinde havde gjort, hvorfor havde vi dog ikke bare startet med det, frem for alle de mange år med skuffelser. Vi er nu velsignet, med jordens dejligste dreng ”Nicolai” skønt jeg var atter lykkelig. Men mit forhold til gud, lå stadig lidt hen i det uvisse, for som jeg meget tidligt i mit liv, havde svoret at jeg aldrig ville miste min barnetro, på gud, Det havde jeg jo. Jeg var også begyndt at stille mig selv et spørgsmål, der lød igen og igen i mit indre ” hvem er du” og endnu mere efter jeg var blevet far, for hvad skulle jeg lære mit barn, af grund værdiger, hvis jeg ikke engang viste, hvem jeg selv var, Jeg havde jo fornægtet de værdiger jeg selv var vokset op ved, nemlig de kristne floskler. Jeg var nød til at finde mig selv.
Spørgsmålet var blevet temmelig påtrængende ” HVEM ER DU” og jeg måtte gå til erkendelse, jeg viste det ikke, var jeg bare et produkt af samfundets normer?
Endnu et vende punkt i mit liv. Jeg var blevet ramt af en frygt som aldrig før, jeg kunne ikke flygte, den mulighed var der ikke, med mindre jeg tog mit eget liv, hvilket jeg aldrig kunne drømme om, jeg elsker mit liv, min kone og barn, jeg var jo lykkelig. Mine beslutninger blev truffet ud fra nuet, og hvad andre forventede af mig. Det var ikke godt nok, jeg vil træffe mine egne beslutninger.

Begyndelsen.

Min kone havde på et tidspunkt talt om gnostikerne, i forbindelse med en bog hun havde læst ”den sidste tempelridder” Hun mente, at de var lige som mig, da de lige som mig, ikke var tilhænger af den kirkelige dogmatik, men dog kaldet sig kristne. Jeg begyndte, at undersøge hvad de var for nogle. Det første jeg læste om dem var, hvordan de fornægtede kødet og mente, at de var i besiddelse af nogle hemmeligheder, og var lig med ånden. Fra den en yderlighed til den anden. Det kunne jeg ikke bruge til noget. På dette tidspunkt havde jeg talt med min far, om hvad jeg mente om kristendommen, at jeg ikke kunne bruge det til noget opbyggeligt, hvorefter han gave mig en bog, han havde arvet efter min farfar, den hed Et legeme i Kristus af Kokichi Kurosaki.Jeg skal lige love for den fik åbnet mine øjne, sammen med det jeg havde læst om gnostikerne, så forstod jeg pludselig hvad det var gnostikerne mente, med adskillelsen fra kødet. Vi er Kristus ånd. Og ud fra dette, gav det hele meget mere mening, kødet hører jorden til ” af jord er du kommet og til jord skal du blive ” kødet har intet med gud, at gøre. Ved at forstå dette, kunne jeg finde gud igen, og mere en jeg nogensinde havde gjort tidligere. Jeg forstod at gud ikke var ond, bare fordi vi ikke kunne få børn. Det har intet med gud at gøre, men derimod om jeg vil lytte til guds ånd i mig, fordi jeg er hans barn i ånden og ikke i kødet. Jeg har fundet den åndelige styrke, som intet andet end mig selv kan gøre fortræd. Og ud fra denne devise kunne jeg finde mig selv, og have styrke til at bære det ansvar, det er at være ærlig. Jeg kan se mig selv i øjnene. Jeg læste Thomas evangeliet, hvilket nok var den største øjn åbner til dato. Jeg kunne pludselig se guds kærlighed, til menneskene og den gave livet er. For uden mørke intet lys og uden lys intet mørke. Og dermed mener jeg, Blandt andet det frie valg til, at vælge den vej vi vil følge, og til at vælge det gode og onde efter behag. For hvis vi ikke ved hvad godhed er, ved vi heller ikke hvad ondskab er, for mellem lyset og mørket ligger sandheden til at se. Sandheden, er det der skal bære os i livet. Det er det Jesus budskab er og var. Nemlig sandheden til at, turde leve livet til fulde, uden fordomme, fordi sandheden er vores fundament.Sandhed til at se uden fordømmelse. Sandheden er det frie valg, gud har givet os, gaven til os mennesker. Sandheden er det der skal skabe balance mellem det kødelige og det åndelige. Sandheden er det der skal styre, for uden den er der ubalance i mennesket. For ved at være sande over for os selv, har vi gjort vores bedste, og kan ikke gøre mere.Livet er det der er mellem fødsel og død, det er det vi skal fokuserer på, og ikke på hvad der er før eller efter. Vi skal hvile i troen på guds kærlighed til mennesket, der i ligger det evige liv og ved troen på dette, kan vi leve uden frygt. Brug gud konstruktivt, det er det der er meningen, det er det, der er opbyggeligt. Hvis det ikke er konstruktivt, er det ikke gud til men mennesket alene.

Sandheden

Hvordan kan man så bruge det i sin hverdag, så at man bliver et gladere og lykkeligere menneske, Et eksempel, jeg var uvenner med en kollega og nærede et stort had til ham, hadet var så stort, at jeg ofte tog min vrede med hjem til min familie, hvilket de ikke fortjente, jeg kunne bare ikke lade det ligge da det fylde så meget i mig. Had og vrede er ikke opbyggeligt og kommer fra mennesket(kødet) og hører ikke gud til, ved at adskille dette og konfronterer kødet med den påstand om at det er mig der er i kontrol, og ikke mine følelser til kødet, det er her værktøjet sandheden bruges konstruktivt. Erkendelsen af at det er mig der har et problem, med mit had og min vrede, og jeg alene bære skylden for denne, kunne jeg behandle problemet ved dets rod, ud fra devisen ”de eneste problemer du kan gøre noget ved er dine egne” Det kan godt være at min kollega ikke har ret eller er fej, men det er ikke mit problem, det bliver det først når jeg giver det lov til at være det, ved denne erkendelse er jeg nået langt i at finde lykken, både på det åndelige som menneskelige plan. Sandheden kan bruges på mange måder, i dette eksempel, er den brugt som en objektiv selv erkendelse. Kunsten er ikke, ikke at falde men at rejse sig efter hvert fald, og her er det, sandheden er min støtte, jeg rejser mig ved. Og her er der sikkert mange der vil sige hvad, har gud med det at gøre, det er jo ren naturvidenskabeligt psykologi i selv hjælp. Faktum er, ved at kende mig selv som et helt menneske, at der er noget der er større end mig selv, er det der skaber tolerance for de ting vi ikke forstår, igen sandheden, for eksempel i kærligheden, ikke at forveksle med forelskelsen, som er baseret på nogle hormoner i enten kortere eller længer periode.Hvor imod kærligheden ikke kan forklare rent naturvidenskabeligt, men er noget udefinerbart noget man føler eller tror på, det samme er det med troen på gud. Man skal selvfølgeligt passe på ikke at blive fanatisk, da fanatisme aldrig er sundt, her er det igen den objektive sandhed, skal være vej viser og skabe balance mellem det kødelige jeg og det åndelige jeg. Summa summarum, jeg tror at sandheden/selverkendelsen/sjælen skal være vejviser for ens liv. For en dybere forklaring, på hvad jeg mener, kan du læse mine tidligere indlæg, da det er det samme jeg skriver om, bare mere fokuseret, i de enkelte emner.Og i mine næste 2 indlæg der kommer ”hvad er visdom” og ”hvad er kærlighed”


Ord forklaring:
Kødet = Det jordnære jeg.
Åndelige = det uforklarlige eller Helligånden eller hvad der hører gud til.
Sandheden = erkendelse eller selv erkendelse.

Jeg vil slutte med 2 citater første fra Thomas evangeliet logaritme 3. det andet af Søren Kirkegaard.

Det er 2 citater der betyder meget for mig.

Jesus sagde: "Hvis de, som leder jer, siger til jer: "Se, Riget er i himlen!" så må himlens fugle da være forud for jer! Hvis de siger til jer: "Det er i havet!" så må fiskene da være forud for jer! Nej, Riget er inden i jer og udenfor jer. Når I kender jer selv, da skal I blive kendt, og I vil indse, at det er jer, som er sønner af den levende Fader. Men hvis I ikke kender jer selv, da er I i fattigdom, og I er fattigdommen."

En mand, der som et fysisk væsen, er altid vendt mod ydersiden og tænkte, at hans lykke ligger uden for ham, endelig vender sig indad og opdager, at kilden er i ham.

Af Franck Krogh.